Tak til alle for et kæmpe stort engagement til vælgermøde om Odense Havns udvidelses ønsker.
Som opfølgning på nogle af debatterne.
Flere gange i løbet af aftenen blev udtrykket “Herre i egen kommune” brugt, som argumentation af de partier, der ønsker at sige nej, inden konsekvenser er belyst. Hvis der tages stilling på et ikke oplyst grundlag, et oplyst grundlag er ikke alle de referencer til andre undersøgelser og egne konklusioner som kom frem under debatten.
Vi er Herre i egen kommune, men det kan vi miste, ved at sige “Nej” uden at have undersøgt konsekvenser via det planarbejde der er sat i gang.
Plan og Landdistriktsstyrelsens oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, viser at et område som Odense Havn har national interesse, så hvis et “Nej” bliver givet, hvor det ikke er på et gennemarbejdet grundlag, vil det kunne påklages, og så mister vi retten til at være “Herre i egen kommune” for så er det staten der vil enten vil fortælle os at vi skal komme i gang med planarbejdet eller at de selv sætter sig for bordenden.
Et andet perspektiv der også kom, og som jeg har største forståelse for, er hård at stå i, er den usikkerhed der er imens processen er i gang, for hvad bliver resultatet.
Derfor forstår jeg også godt, at man klynger sit håb til dem som allerede siger “Nej” allerede nu i processen.
Udfordringen er bare den samme, hvis det bliver påklaget, så vil det trække processen længere ud, og vil medføre at man i længere tid står i usikkerhed.
Der var også en frygt for, hvilke typer virksomheder der kan komme.
Hvad der kan ske på et område styres af lokalplanen, og at den type virksomheder der er på seneste udvidelse, skyldes den lokalplan for området, der blev vedtaget af daværende byråd i 2013, hvor der står:
“Den udvidede havneterminal skal imødekomme behovet for arealer til godshåndtering og havneerhverv som følge af større godsmængder transporteret ad søvejen og som følge af udflytningsplaner fra Odense Erhvervshavn”
En ting stod også lysende klart i torsdags, vi har ikke formået at der er mange, vi ikke har formået at give en tryghed i processen, hvilket jeg er rigtig ærgerlig over, for det har faktisk været hensigten.
Det var derfor, vi fik lavet en samarbejdsaftale, hvor nogle af de udfordringer der allerede findes er indskrevet, og der skal være svar på de udfordringer, et arbejde der er godt i gang.
Samtidigt bliver alt lagt op på Kerteminde kommunes hjemmeside, der bliver indkaldt til borgermøder løbende i processen. Samarbejdsaftalen vil ved at stoppe planarbejdet blive annulleret og ved statens indblanding vil det kun være de lovpligtige undersøgelser, der vil blive udført.
Men det ændrer ikke på, det jeg mærkede i torsdags, at vi ikke er lykkedes med at skabe tryghed hos alt for mange.
Så efter at have gået og bearbejdet indtrykkene fra i torsdag vil jeg opfordrer lige meget hvem der efter på tirsdag skal bestride de forskellige poster, at der bliver inviteret til et møde, for beboer fra Bregnør, Dræby og Munkebo for at høre hvordan der kan skabes tryghed, og hvordan de kommunale repræsentanter kan bruge det store engagement.
Det vil være fuldstændig tåbeligt, og en dårlig beslutning på vegne af kommunen, hvis vi forvolder vold mod naturen, eller ødelægger kommunens største aktiv, nemlig levende og attraktive byer.
Med venlig hilsen
Kasper Ejsing Olesen
Læserbrev fra borgmester Kasper Ejsing Olesen - Socialdemokratiet
Politisk reklame
Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.