BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en virksomhed, hvor medarbejderne ofte tager et par år mere på arbejdsmarkedet selvom pensionsalderen er nået?
Så er det måske dig vi mangler i teamet hos EXHAUSTO A/S.
Jobbet:
Vi søger lige nu en operatør til sluttest på daghold. Opgaverne er at fejlsøge på el-veje og udbedre evt. fejl i produktet. Du bliver en del af en lille afdeling med en stor kontaktflade i virksomheden. Du får naturligvis en grundig introduktion til både virksomheden, arbejdsopgaverne og interne systemer.
Din profil:
Din uddannelse og baggrund er ikke afgørende for at kunne udfylde jobbet som operatør, men det er vigtigt at du har erfaring med at arbejde med el og gerne vil udvikle dig selv og lære af dine kolleger.
Du får naturligvis en grundig introduktion til både virksomheden, arbejdsopgaverne og interne systemer.
Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde samt har en rolig, imødekommende personlighed. Du er engageret og bidrager med en respektfuld og positiv indstilling, kan arbejde selvstændigt, struktureret og er løsningsorienteret. Du fungerer godt i et team af fagligt kompetente kollegaer, har gå-på-mod og er klar til at lære nyt. Som person er du positiv, har godt humør, er opsøgende, nysgerrig og fleksibel og indstillet på også at træde til at løse opgaver udenfor din egen afdeling.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et sammentømret produktionsmiljø, hvor frihed under ansvar, omsorg for den enkelte medarbejder og en god omgangstone vægtes højt. EXHAUSTO A/S har en stærk medarbejderkultur, der bl.a. formes af sociale arrangementer og en aktiv personaleforening.
Der er tale om en stilling på 37 med henblik på fastansættelse. EXHAUSTO A/S tilbyder foruden pension og overenskomst efter Dansk Industri også kantineordning og sundhedssikring. Mødetiden er daghold kl. 06.30-15.00 mandag til torsdag, og 06.30-11.30 fredag.
Virksomheden:
EXHAUSTO A/S er en professionel, international leverandør og samarbejdspartner med speciale i ventilationsløsninger. Virksomheden udvikler og fremstiller produkter og systemer til komfortventilation og har en målsætning om at være blandt de absolut førende indenfor området med fokus på høj produktkvalitet, som sætter nye standarder for branchen.
EXHAUSTO A/S er grundlagt i 1957 på baggrund af en innovativ idé om at konstruere røgsugere til installation på toppen af skorstene med henblik på at skabe det optimale træk til bl.a. ildsteder og træfyr. I 1963 flyttede virksomheden til Langeskov på Fyn og produktprogrammet blev udvidet til også at omfatte ventilatorer og luftbehandlingsaggregater, der i dag udgør den overvejende del af forretningen. EXHAUSTO A/S er siden 2016 ejet af den franske ALDES-koncern, der med sine godt 1300 medarbejdere og aktiviteter i næsten 60 lande verden over, har en førende position på mange europæiske markeder.
Hos EXHAUSTO A/S lægges der vægt på god og åben dialog på alle niveauer i organisationen, ligesom der arbejdes målrettet på at sikre et højt kompetenceniveau blandt medarbejderne i overensstemmelse med virksomhedens strategiske retning. Alle medarbejdere har mulighed for at påvirke egen jobsituation, da dette giver det bedste grundlag for innovation og kunne efterleve virksomhedens mission; at levere pålidelige, bæredygtige ventilationsløsninger gennem effektive partnerskaber for at sikre sundhed og komfort gennem optimalt indeklima.
Ansøgning:
VKAREN.DK Rekruttering er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst ansøgning og CV på jobfyn@vkaren.dk. I ansøgning bedes du tydeligt gøre opmærksom på hvilken stilling og arbejdstider der har din interesse. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jannie Rygaard på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VKAREN.DK, Lerchesgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: jobfyn@vkaren.dk
Telefonisk: 70152010
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890979