Underviser til robot, teknologi og automatik – grundforløb

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Syddansk Erhvervsskole er vi begejstrede for, at rigtig mange unge søger ind på erhvervsuddannelserne – mange flere end vi havde forventet. Derfor søger vi ny kollega, der vil med på rejsen, hvor vi giver vores elever et stærkt afsæt til en fremtid som faglært med masser af muligheder for spændende job og videreuddannelse. 

 

Vi brænder for vores fag og indgår i tæt dialog og sparring om undervisningen. Sammen skaber vi attraktive rammer for udvikling af elevernes potentialer og vi er særligt på udkig efter ny kollega, der har lyst til at blive en del af grundforløbsteamet, der introducerer de nye elever til flere uddannelser inden for robot, teknologi og automatik.

 

Formelt skal du have en faglig uddannelse og minimum 5 års erhvervserfaring fra branchen og gerne have suppleret med relevant videre- eller efteruddannelse. Flere faglige uddannelser kan fint matche underviserjobbet, f.eks. industritekniker, maskinarbejder, automatiktekniker, smed eller værktøjsmager.

 

Du fornemmer allerede tydeligt, at god undervisning foregår mellem hjerte og hjerne og du står godt funderet på begge ben med høj faglighed inden for dit fag og et menneskesyn, værdier og pædagogisk tæft, der sikrer rammerne for optimal læring for vores elever. Du kan se ressourcerne hos den enkelte og kan udfordre, støtte og udvikle både den enkelte elev og hele holdet. Måske har du allerede prøvet at lede unge – enten som frivillig træner eller noget helt andet.

 

For at understøtte dine undervisning kan du glæde dig til, at læse diplomuddannelse i erhvervspædagogik sammen med andre, nye undervisere på erhvervsuddannelser.

 

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring og kompetencer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet i planlægning og tilrettelæggelse i lyset af familievenlig personalepolitik. Hertil kommer attraktiv pensionsordning.

 

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

 

Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest fredag den 7. juli 2023 kl. 10.00. 

Vi gennemfører ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen, hvor vi glæder os til at høre om dine forventninger og værdier i forhold til jobbet som underviser.

 

 

Lyst til at vide mere?

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Michal Riber på telefon 2163 9057 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

 

Besøg os på en kort virtuel rundtur – se vores rundvisningsvideo.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sde&JobNoticeId=1470

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858934

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet