BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Beredskab Fyn er i udvikling – vil du med på holdet?
Beredskab Fyn søger en underviser med gode formidlingsevner med tiltrædelse 1. november 2023.
Du bliver en del af uddannelsesområdet i Forebyggende Afdeling, hvor du kommer til at indgå i et fagligt stærkt team med 5 dygtige kollegaer. Dine primære opgaver vil være undervisning med tilhørende administrative opgaver. Hverdagen rummer mange spændende opgaver, som aktuelt er under forandring. Vi er derfor i gang med at udvikle vores arbejdsgange og koncepter, hvor du vil være med til at sætte dit præg på den fremtidige opgaveløsning.
Forebyggende Afdeling ved Beredskab Fyn består af to områder - Uddannelsesområdet med den bløde forebyggelse via undervisning og uddannelse, og Forebyggelsesområdet med myndighedsopgaver som sagsbehandling og tilsyn og den bløde forebyggelse via rådgivning og vejledning.
Uddannelsesområdet står for den bløde forebyggelse, hvor vi underviser borgere i førstehjælp og i elementær brandbekæmpelse og meget mere. Vi giver alle viden og kompetence til at kunne hjælpe andre i ulykkessituationer. Vi uddanner hjælperøgdykkere til virksomheders interne beredskab, og i samarbejde med Svendborg Søfartsskole uddanner vi søfolk i brandbekæmpelse. Uddannelsesområdet koordinerer og bidrager også til den løbende vedligeholdelse af Beredskab Fyns eget personale (indsatsledere, holdledere, brandmænd og frivillige mv.).
Vi har to uddannelsescentre ved Beredskab Fyn, som ligger på Poul Smeds vej 20 i Svendborg og Åsumvej 33 i Odense. Her foregår en stor del af vores undervisning, men undervisningen foregår også ude hos kommuner, virksomheder, foreninger og andre kunder.
Om jobbet
Du får et afvekslende og travlt job i en spændende dagligdag, hvor du er med til at skabe forebyggelse ved at afvikle kurser for borger og erhverv. Der vil være kurser uden for normal arbejdstid.
Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt:
- undervisning.
- administrative opgaver i medfør af kurser.
- evt. varetagelse af funktionen som indsatsleder i et af slukningsområderne, hvis du gerne vil kombinere den forebyggende indsats med den operative indsats.
- evt. deltagelse i brandudrykningen i Odense i arbejdstiden.
Det er et krav, at du har kørekort til bil, så du kan køre ud til kunderne ved behov.
Ideelt set har du:
- uddannelsen som førstehjælpsinstruktør eller er villig til at gennemføre uddannelsen.
- fungeret som holdleder og/eller indsatsleder eller er villig til at gennemføre uddannelserne til holdleder og indsatsleder.
- uddannet røgdykkerinstruktør.
- erfaring inden for undervisning eller anden relevant erfaring.
Besidder du ikke alle kvalifikationer, sikrer vi den nødvendige kompetenceudvikling for den rette kandidat.
Personlige kvalifikationer:
- du befinder dig godt ved at stå foran en forsamling og undervise.
- du er serviceorienteret og kan indgå i et team i en velfungerende afdeling.
- du befinder dig godt ved at arbejde selvstændigt i et lærings- og udviklingsmiljø, hvor du både søger og tilbyder sparring.
- du har gode samarbejdsevner og er klar til at yde en god service.
- du er engageret og udadvendt samt mødestabil.
- du har gode kommunikationsevner og gennemslagskraft.
- du skal være troværdig og have en tillidsvækkende tilgang ved kontakt med samarbejdspartnere og borgere.
Beredskab Fyn er et fælleskommunalt redningsberedskab, der redder liv og skaber tryghed med et robust beredskab i Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.
Beredskab Fyn er Danmarks 3. største fælleskommunale redningsberedskab og servicerer 460.000 indbyggere.
I Beredskab Fyn arbejder vi med en involverende strategiproces, som skal tydeliggøre retningen for organisationens udvikling. Det er bl.a. målsætningen, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, fastholder og udvikler dygtige medarbejdere med de rette kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter principperne om ”ny løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Dit primære arbejdssted bliver Beredskab Fyn med adresse på Åsumvej 33, 5240 Odense NØ, men der kan være behov for, at du møder ind på en af vores øvrige matrikler eller hos en kunde.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte uddannelseschef Knud-Otto Westergaard på 30 33 42 21.
Ansøgning
Din ansøgning vedlagt CV og relevante beviser skal være os i hænde senest søndag den 10. september 2023.
Fortæl os i din ansøgning, hvordan du med netop dine evner vil kunne bidrage til at fremme Beredskab Fyns udvikling.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 38 i 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=24affef2-cfce-454f-8493-dbd9db78324a
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862618