BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Syddansk Universitet (SDU) har som målsætning at være digital frontløber. Som frontløber vil vi bruge, udvikle og forme de digitale muligheder, så vi kan skabe værdi for vores forskere, studerende, ansatte og samfundet.
For at kunne nå disse mål søger SDU to dygtige og engagerede integrationsudviklere til at være en del af vores team, der skal implementere en Azure integrationsplatform. Vi leder efter både nyuddannede og erfarne udviklere med stærke tekniske færdigheder og passion for at arbejde med integrationsløsninger. Hvis du er motiveret for at være med til at udvikle og optimere vores integrationsarkitektur, er dette den perfekte mulighed for dig.
Du får hos os
- En spændende mulighed for at være med til at opbygge og anvende en ny integrationsplatform i Azure
- Gennem arbejdet med at automatisere flytningen af organisationens data, følger muligheden for at opbygge kendskab til forretningen samt dennes data og derigennem blive en central it-ressource
- Muligheden for at udvikle dine færdigheder inden for integrationsteknologier og få hands-on erfaring med Azure-platformen
- Et fagligt udfordrende miljø med gode udviklingsmuligheder og fokus på kontinuerlig læring
- Gode kollegaer, både fagligt og socialt
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
Ansvarsområder
- Designe og udvikle integrationsløsninger ved hjælp af Azure-integrationstjenester som Azure Logic Apps, Azure Data Factories, Azure Service Bus og Azure Event Grid
- Arbejde tæt sammen med vores arkitekter, udviklere og forretningsenheder for at forstå og analysere kravene til integrationsprojekter
- Implementere sikkerhedsforanstaltninger og overholde bedste praksis for Azure-integrationer
- Identificere og løse tekniske udfordringer i forbindelse med integrationer og systemer
- Udføre tests og fejlfinding for at sikre, at integrationsløsningerne fungerer korrekt og giver de forventede resultater
- Udvikle og vedligeholde dokumentation for integrationsløsninger og processer
Om dig
- En relevant uddannelse inden for softwareudvikling, datalogi eller relaterede områder eller tilsvarende erfaringer. Nyuddannede er meget velkomne til at søge
- Erfaring med udvikling og implementering af integrationsløsninger i Azure-miljøer eller øvrige integrationsmiljøer eller ønske at lære dette
- Kendskab til Azure-integrationstjenester som Azure Logic Apps, Azure Service Bus og Azure Event Grid eller lyst til at få det
- Erfaring med RESTful API'er, JSON, XML og andre relevante datatransformations- og kommunikationsprotokoller
- Færdigheder inden for C#, PowerShell (scripting), SQL og MS SSIS.
- Erfaring med Azure DevOps eller lignende værktøjer til versionskontrol og CI/CD-processer
- God forståelse for sikkerhed og databeskyttelse i Azure-integrationsmiljøer
- Kendskab til enterprise integration patterns og best practices vil være en fordel
- Evnen til at arbejde selvstændigt og som en del af et team, hvor der er fokus på samarbejde og vidensdeling
Hvis du er passioneret omkring data og integrationer og ønsker at bidrage til SDU’s digitale transformation gennem implementeringen af en Azure Integrationsplatform, så send din ansøgning og dit CV til os. Vi ser frem til at høre fra dig!
Om SDU Digital
SDU Digital er omdrejningspunkt for SDU’s arbejde med digitalisering på tværs af forskning, uddannelse, vidensamarbejde og administration. SDU Digital består af afdelingerne Design, Compliance og Transformation. Samlet set omkring 40 medarbejdere. Du vil blive ansat i Design, og komme til at arbejde tæt sammen med 7 andre udviklerne, 2 arkitekter og afdelingens projektledere. Selve driften af Azure og integrationer ligger i SDU IT.
Ansøgning, løn og ansættelsesforhold
Der er ansøgningsfrist den 28. juni 2023 kl. 23.59.59. Første samtale vil blive afholdt 3. juli, og anden samtale den 6. juli.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt afdelingsleder for SDU Digital Design Jan Pedersen på telefon 6011 2233.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse 1. september 2023. Tjenestested er Odense.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Du har mulighed for at forhandle tillæg efter dine kvalifikationer og erfaring.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/requisitions/preview/990
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851155