BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at arbejde inden for psykiatri- og misbrugsområdet? Kan du træde til med kort varsel? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger timelønnede medarbejdere til Vista Hus. Tiltrædelse snarest muligt.
Om os
Bostedet er et tilbud om et kortere eller længerevarende forløb til borgere, som tilhører målgruppen, der af forskellige årsager ikke magter at bo i egen bolig, og som har brug for en særlig ramme, der på sigt kan skabe kompetencer til at bo i eget hjem.
Vista Hus har som overordnet formål, at medvirke til at højne mestringsevnen og livskvaliteten hos en meget udsat borgergruppe, ved at tilbyde tæt kontakt og støtte op om de basale behov. Håbet er, at der kan etableres en træningsbane, hvor vores beboere kan udvikle og styrke sociale kompetencer og arbejde hen imod større grad af selvstændighed og selvhjulpenhed.
Om jobbet
Dagligdagen vil byde på en integreret indsats omkring støtte til behandling af sindslidelse og misbrug samt hjælp til at opnå større ressourcer til at klare de psykosociale udfordringer den enkelte borger måtte have.
Vista Hus har et tæt samarbejde med de tværfaglige samarbejdspartnere omkring den enkelte borger, og har et særligt fokus på værdien i samarbejdet med vores beboeres private netværk. Vi arbejder ud fra den tilgang at enhver, både beboere og medarbejdere, ønsker at blive mødt i anerkendelse af de gode intentioner, der kan findes i al adfærd.
Vi ønsker en konfliktnedtrappende ansvarlighed fra vores medarbejdere, da vores beboere har stort behov for hjælp og guidning til affektregulering.
Om dig
Vi søger medarbejdere, der:
- Gerne må have erfaring fra psykiatri-og/eller misbrugsområdet, men det er ingen betingelse
- Kan træde til med kort varsel
- Har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor man i høj grad italesætter den undren, der kan opstå, når holdninger og handlinger ser forskellige ud
- Har evne og lyst til at se på egen andel af de relationer og situationer, der giver udfordringer
- Kan forholde dig afventende, når det er påkrævet
- Vi tilbyder en dynamisk og humørfyldt arbejdsplads med højt til loftet på alle måder
- En god introduktion fra faste, erfarne medarbejdere
- Kan du se dig selv være en del af et engageret, tværfagligt team på et interessant bosted, ser vi meget frem til en ansøgning fra dig
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingerne er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Anne Vaaben på 40 41 57 44 eller faglig koordinator Marianne Østerskov på 29 38 81 76.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. juni 2023. Vi holder løbende samtaler i takt med ansøgningerne modtages.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6312343e-e996-45c1-9e38-7fc740582a79
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848924