Sundhedsfaglige afløsere til Natgruppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med i byens bedste Natgruppe? Er du social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagog? Eller er du ved at uddanne dig inden for sundhedsområdet, eller har du erfaring fra hjemmeplejen, - så hører vi også gerne fra dig.

Inden vi ser os om, så skal vores skønne medarbejder folde sommerferie, derfor søger vi allerede nu afløsere til byens bedste Natgruppe.

Lige nu har vi ledige stillinger som afløser i Natgruppen. Vi søger engagerede, udviklingsorienterede og selvstændige social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagoger, som brænder for rehabilitering og har lyst til at indgå i et samarbejde med andre faggrupper, og som brænder for at skabe et trygt, roligt og professionelt miljø for borgerne om natten.

Som afløser kommer du til at dække vagter over hele byen på forskellige plejeboliger, bosteder indenfor handicap, psykiatri- og hjerneskade området, samt syge- og hjemmeplejegrupper i Odense.

Om os
Ældre- og Handicapforvaltningen er organiseret i fem rehabiliteringsforløb. Hvert forløb har fokus på bestemt borgergruppe. Vi er organiseret på denne måde for bedst muligt at kunne støtte borgerne i den aktuelle livssituation, de er i. Det betyder, at vi er lidt mere specialister, end vi er generalister, og det er både godt for de borgere, der har brug for vores faglighed og for os selv, fordi vi kan fastholde et skarpt, fagligt fokus på bestemte borgergrupper.

Natgruppen arbejder ind i og på tværs af de fem forløb, men hele tiden med forløbets fokus og med udgangspunkt i borgerens mål. Vi arbejder ud fra de personalepolitiske værdier og medarbejdergrundlaget i kommunen, som derfor naturligt præger vores hverdag.

Natområdet består af forskellige plejeboliger, bosteder indenfor handicap, psykiatri- og hjerneskade området, samt syge- og hjemmeplejegrupper i Odense. Medarbejderne i Natgruppen betjener hver nat ca. 2.400 borgere. Der er ansat ca. 150 medarbejdere, fordelt på social-og sundhedsassistenter, pædagoger, sygehjælpere, sygeplejerske, social- og sundhedshjælpere og pædagogiske assistenter.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang til det, vi begiver os ud i. Vores mål er, at det er fagligheden der styrer driften.

Om dig
Velvidende at ingen ansøger besidder alt, ser vi gerne, at du:

  • Kan arbejde alene
  • Har det fint med en travl og omskiftelig hverdag
  • Kan arbejde tværfagligt og er faglig velfunderet
  • Har et positiv og medmenneskeligt syn
  • Har en rehabiliterende tilgang til borgeren
  • Har flair for IT. Dokumentation i omsorgssystemer, som er en del af det daglige arbejde
  • Er mundtligt velfunderet
Vi tilbyder
Hvis du vælger at arbejde i byens bedste Natgruppe, kan du se frem til:
  • En spændende arbejdsplads med mange bolde i luften
  • Nye udfordringer hver dag
  • Velfærdsteknologi i højsæde
  • At blive en del af en arbejdsplads med høj faglighed
  • At møde en høj social kapital med højt til loftet
  • En rehabiliteringsforvaltning
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Pernille Hilbert på phja@odense.dk eller 65 51 39 37, assisterende rehabiliteringsleder Rachel Sejden på rnsej@odense.dk, Camilla Hedegaard på chloe@odense.dk 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 26. maj 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c7662c29-217a-4cd5-bfe3-1979c3f670dc

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5821174

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet