BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du prøve kræfter med arbejdet i en politisk styret organisation? Kan du formidle klart og tydeligt i skrift og på tale, og kan du understøtte dine kollegaer med at holde overblikket i større og komplekse projekter? Så kan vi tilbyde en spændende stilling i kontor for Socialtilsyn og National Koordination, hvor du skal bidrage til kontorets arbejde med at sikre og videreudvikle den højt specialiserede social- og specialundervisningsindsats på tværs af kommuner og regioner.
Om Socialtilsyn og National koordination
Stillingen er placeret i Team National Koordination, som følger udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde for at sikre, at der eksisterer det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud i landet. Det sker gennem faglig dialog, vidensindsamling og ved udarbejdelse af centrale udmeldinger og forløbsbeskrivelser på området.
Kontoret har derudover ansvaret for følgende funktioner og opgaver:
- En auditfunktion understøtter, at socialtilsynets opgaveløsning udføres i overensstemmelse med lovens formål og intention. Vi arbejder tæt sammen med tilsynskommunerne – herunder monitorerer vi løbende socialtilsynets praksis samt understøtter dem med relevant vejledning, redskaber, kompetenceudvikling m.v.
- Faglig support ift. Tilbudsportalen, herunder kvalitetssikring af data via stikprøver samt videreudvikling af Begrebsbasen – opgaver som er centrale i forhold til en række udviklingsopgaver og dataindsamling i styrelsen.
Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Social- og Boligstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.
Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af projektunderstøttelse i relation til kontorets arbejde med at udarbejde forløbsbeskrivelser samt arbejdet med vidensindsamling, som i praksis bl.a. består af indsamling af kvalitative og kvantitative data om målgrupper og tilbud på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Opgaverne kan konkret bestå af:
- Praktisk understøttelse, herunder fx mødebookinger, bestilling af forplejning, udsendelse af dagsordener, udarbejdelse af referater, assistance til mødeledelse/-facilitering etc. i forbindelse med afholdelse af fx arbejdsgruppemøder
- Skriveopgaver, fx udkast til tekstoplæg til vidensprodukter
- Korrekturlæsning og kvalitetssikring af faglige udkast, herunder også udarbejdelse af sager til godkendelse
- Læse- og analyseopgaver og udarbejdelse af synteser af litteratursøgning, baggrundsviden/rapporter til videre bearbejdning
- Indhentning og indarbejdelse af socialfaglige input fra andre kontorer i styrelsen, fx i målgruppebeskriver
- Notatskrivning på baggrund af suveydata fra tilbudslandskabet til den nationale koordinationsstrukturs målgrupper
- Bidrag til systematik og overblik, fx ift. ny viden om forskellige målgrupper.
- Udarbejdelse af notater, analyser, referater samt bidrag til høringssvar
- Ledelses- og departementsbetjening, herunder udarbejdelse af beredskaber, besvarelser, beslutningsoplæg m.v.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse eller en professionsbachelor suppleret med relevant efteruddannelse. Du kan være en dygtig og engageret nyuddannet eller have nogle års erfaring med ønske om at prøve dine kompetencer af i en statslig styrelse.
Vi forventer desuden, at du…
- har interesse for det specialiserede socialområde og gerne kendskab til én eller flere af de 35 målgrupper, som pt. er omfattet af den nationale koordinationsstruktur
- er struktureret, detaljeorienteret og kan bidrage til at skabe overblik over komplekse opgaveløsninger, hvor mange opgaver er i gang på samme tid og spiller tæt sammen med andre opgaver i teamet
- er pligtopfyldende, pålidelig, tålmodig og en god samarbejdspartner
- trives med tæt, dagligt samarbejde og koordination med kolleger
- lægger vægt på godt kollegaskab og trives med en uformel omgangsform.
- har erfaring med eller interesse for udarbejdelse af surveyundersøgelser
- kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
- kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger
- kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange
- kan vidensdele samt samarbejde godt internt og eksternt
- udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
- er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel
- bidrager til egen læring og udvikling
- formidler mundtligt og skriftligt klart og præcist med overbevisning og troværdighed
- kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse i perioden fra den 1. oktober 2023 indtil den 31. juli 2024.
Din stillingsbetegnelse vil afhænge af dine uddannelsesmæssige kvalifikationer og lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.
Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 7. august 2023.
Vi afholder 1. samtalerunde den 10. august 2023 og 2. samtalerunden den 18. august 2023. Der vil indgå en case-opgave til samtalen samt et testforløb for kandidater, som går videre til anden samtalerunde.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte leder Anne Kristine Grosbøll på akgr@socialstyrelsen.dk eller på telefon 60 81 30 40. Der afholdes sommerferie i uge 27-30, hvor henvendelser ift. stillingen ikke besvares.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170101&DepartmentId=8898&MediaId=2536&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878991