Strategisk konsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skarp og engageret generalist med interesse for projektledelse og politiske processer til Byregion Fyn Sekretariatet

Har du strategisk blik for at arbejde i spændingsfeltet mellem politik, administration, drift og udvikling? Trives du med høj intensitet og en stor grad af ansvar, og kan du begå dig i et felt med mange aktører og interesser? Vil du være en del af en organisation, hvor vi har høje ambitioner om at blive en endnu stærkere samarbejdspartner, der skaber resultater og er med til at løfte de fælles fynske politiske ambitioner og bidrage til udviklingen af såvel Fyns - som vores fælles samfunds fremtid?

Så er det sandsynligvis dig, vi leder efter.

Om Byregion Fyn

Byregion Fyn er et politisk, strategisk udviklingssamarbejde mellem de fynske kommuner, der med fokus på fynske vækst- og udviklingsindsatser skal skabe de rette rammevilkår for den fremtidige fynske vækst. De fynske kommuner har høje fælles ambitioner og vi arbejder målrettet med at skabe resultater og bidrage til at sikre, at Fyn og øerne også i fremtiden er en landsdel med vækst og udvikling – hvor fokus på bæredygtig vækst, gode job- og uddannelsesmuligheder, fællesskab, tryghed og muligheden for at forene storby med naturskøn idyl skaber rammerne om det gode liv.

Om stillingen

Du bliver en del af et mindre sekretariat, der arbejder i tæt samarbejde med fagligt dygtige og inspirerende kollegaer

både internt i organisationen og eksternt i de fynske kommuner samt samarbejdspartnere øvrige organisationer.

Vores vigtigste rolle er at understøtte og udvikle samarbejdet mellem kommunerne og varetage de fynske kommuners interesser. Det gør vi blandt andet gennem en stærk og professionel sekretariatsbetjening af Borgmesterform Fyn og Kommunaldirektørforum Fyn, ved at arbejde struktureret med fælles politisk interessevaretagelse og ved at planlægge møder mellem de fynsk valgte folketingsmedlemmer og de fynske borgmestre. Herudover løfter sekretariatet en bred portefølje af opgaver som at planlægge og facilitere faglige netværk og konkrete samarbejdsprojekter indenfor forskellige fælles strategiske fokusområder eksempelvis infrastruktur og mobilitet, arbejdsmarked og uddannelse, bosætning og klimaområdet og grøn omstilling.

Du får et selvstændigt og alsidigt job, hvor du sammen med dine kollegaer får en nøglerolle i arbejdet med at sikre fremdrift i og forankring af samarbejdet mellem de fynske kommuner. Du kommer til at arbejde i et spændende krydsfelt mellem politik, administration, drift og udvikling. Du vil indgå i arbejdet på tværs af sekretariatets opgaver, hvor et af dine primære ansvarsområder bliver at facilitere tværkommunal udvikling, videndeling og samarbejde, udarbejde notater og sagsfremstillinger, der er med til at sikre at politiske beslutninger træffes på bedst mulige grundlag samt bredt at være med til at styrke vores politiske interessevaretagelse og være med til i endnu højere grad at sætte fynske interesser på det politiske landkort.

Om dig

Du har dine skriftlige og mundtlige færdigheder er på plads. Du kan opfatte, gengive og nuancere en problemstilling i skrift og tale. Du kan fungere på alle niveauer og kan skabe relationer med meget forskellige interessenter. Du forstår at tilrettelægge din adfærd og kommunikation i forhold til den målgruppe, som du står overfor og bruger her din professionelle evne til at iagttage, reflektere og handle. Du lykkes, fordi du er tillidsskabende og agerer ordentligt over for dem, du er i kontakt med samtidig med, at du er selvstændig, beslutningsdygtig og kan handle inden for det mandat, du har med dig.

Du kan finde løsninger indenfor de givne rammer, men tør også udfordre rammen. Som holdspiller på et mindre hold, har du også evnerne til at indgå i forskellige opgaver og i forskellige roller.

Du har en kandidatuddannelse inden for bredden af de samfundsvidenskabeligeuddannelser.

Du er en velfunderet generalist med politisk tæft og stærke projektlederkompetencer. Du arbejder systematisk med blik for både de store politiske linjer og de væsentlige detaljer i en god mødeforberedelse. Du forstår værdien og vigtigheden af et godt og gennemarbejdet notat, der sikrer at få væsentlige budskaber. Du har erfaring med politisk betjening, politikudvikling og interessevaretagelse.

Og så ved du, at gode kollegaer er det bedste ved en arbejdsplads, at store faglige sejre er det bedste drivmiddel og at der trods mange opgaver og deadlines – også skal være plads det fælles grin, som du også gerne selv bidrager til.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig et alsidigt og udviklende job i gode fysiske rammer. Du bliver en del af et lille effektivt sekretariat, der indgår i en større dynamisk organisation med åbne, ambitiøse og allianceskabende kolleger, hvor vi trækker på hinandens kompetencer, er nysgerrige overfor hinandens ideer og hvor vi interesserer os for hinanden både på et fagligt og mellemmenneskeligt niveau.

Byregion Fyn er en del af Erhvervshus Fyn, der arbejder strategisk og helhedsorienteret med fynsk erhvervsfremme.

Bliv en del af Erhvervshus Fyn – en attraktiv arbejdsplads

Måske har du hørt om Erhvervshus Fyn som arbejdsplads, der har fokus på faglighed, samarbejde og medarbejdere, der brænder for deres arbejde.

Med vidste du også, at vi i Erhvervshus Fyn arbejder målrettet med at være- og skabe en attraktiv arbejdsplads med stor rummelighed og ansvarlighed. Hvor vi har en høj grad af tillid til hinanden og er optagede af, at vi har en god balance mellem arbejde og fritid. Og hvor det, der driver os er at sikre fynsk sammenhængskraft med det mål at skabe vækst og arbejdspladser i de fynske virksomheder og skabe en landsdel, der er skøn at bo i og mindst lige så skøn at besøge.

Vi er en organisation, der hver dag øver os i at være mere modige og eksperimenterende. Vi har stærke samarbejdsrelationer og alliancer med vores omverden. Vi er en organisation i rivende udvikling på jagt efter at skabe det Fyn – og Danmark skal leve af i fremtiden. Og nu mangler vi dig.

Du kan læse mere om Erhvervshus Fyn her

www.ehfyn.dk

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Chef for Byregion Fyn og Interessevaretagelse Louise Hansen på louh@erhvervshusfyn.dk - tlf. 21 31 89 10

Det praktiske

Vi modtager ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi lukker stillingsopslaget når vi har fundet den rette kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Erhvervshus Fyn, Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://erhvervshusfynps.hr-on.com/show-job/151047?linkref=113107&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847444

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet