BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du speciallæge i gynækologi og obstetrik og har du lyst til at arbejde i en yderst velfungerende fertilitetsklinik? Ønsker du et job, hvor samarbejde og team-spirit er i højsædet, og hvor der samtidig er mulighed for deltidsansættelse? Har du hænderne og hovedet godt skruet på, og kan du holde mange bolde i luften samtidigt?
Så er dette måske drømmejobbet for dig.
Om os
På OUH ligger Region Syddanmarks offentlige fertilitetsklinik. Vi behandler ufrivilligt barnløse fra både vores egen region og fra hele Jylland grundet vores højspecialiserede funktioner. Klinikken har været i en rivende udvikling i de seneste år, hvor patientperspektivet og den faglige udvikling er i fokus. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og gode idéer er altid velkomne.
I vores klinik sætter vi både patienterne og medarbejderne højt. Vi tror på det gode samarbejde og på at der skal være work-life balance, for at man kan yde sit optimale. Vi er en travl og effektiv klinik, men her er højt til loftet. Dagligdagen er præget af højt humør og tværfagligt samarbejde mellem læger, sekretærer, sygeplejersker og bioanalytikere.
Hos os får du mulighed for at nørde helt ned i detaljerne, men også for at videreudvikle dig. Der er mulighed for ekspert uddannelse og yderligere subspecialisering, hvis du ønsker det.
Som højtspecialiserede funktioner har vi svær mandlig infertilitet (andrologi), behandling af patienter med HIV eller hepatitis og fertilitetsbevaring af patienter med benigne eller maligne lidelser.
Klinikken ledes af en laboratorieleder, en oversygeplejerske og en ledende overlæge og hører organisatorisk under Gynækologisk Obstetrisk afdeling. Lægestaben består af 7 speciallæger, heraf en professor. Det øvrige personale bestående af bioanalytikere, sekretærer og sygeplejersker, omkring 20 personer.
Om dig
Vi ønsker en speciallæge, der er samarbejdsvillig, arbejdsom og videbegærlig. Du finder reproduktionsmedicin spændende og har sans for detaljer. Samtidig kan du lide at arbejde med en meget aktiv patientgruppe, der ofte er meget opsøgende og ønsker stor medinddragelse i deres behandling. Du trives med etiske dilemmaer og med nogen gange at træffe svære beslutninger. Det er vigtig, at du har et godt humør og har lyst til at bidrage konstruktivt i hverdagens opgaveløsninger. Vi har brug for en, der har lyst til at være med til at videreudvikle klinikken og som vil finde det spændende at være med i processen om at flytte klinikken til det Nye OUH.
Til gengæld tilbyder vi grundig oplæring, hvis du er ny i faget, og videreudvikling hvis du allerede har erfaring.
Kvalifikationskrav
Du skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik.
Du vil indgå i lægeteamet på lige vilkår med de andre speciallæger i klinikken. Dette indebærer dagtidsarbejde i hverdage, weekender og på helligdage.
Hvis du er nysgerrig er du meget velkommen til at besøge os og få en uformel snak.
Yderligere information fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Tanvig, mail: Mette.tanvig@rsyd.dk eller mobil 30 57 68 28 eller cheflæge Annemette Wildfang Lykkebo, mail: annemette.wildfang.lykkebo@rsyd.dk eller mobil 21 15 34 04,
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Der indhentes børneattest i forbindelse med evt. ansættelse.
Ansøgningsfrist: 27. august. Der holdes samtaler den 30.august. kl 10-12.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226176&DepartmentId=20922&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886742