BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det gode børneliv i Odense
Alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I Odense arbejder vi hver dag for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling, og vi møder alle børn med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.
Børn skal trives, lære og udvikle sig i vores dagtilbud, skoler og indsatser. Nogle børn får brug for noget særligt i en periode og andre har brug for særlig støtte gennem store dele af eller hele deres barndom. Når behovet er der, skal børn have støtte i tide og i samarbejde med forældre, familien og barnets netværk.
En del af en større sammenhæng
Som ansat i Børn og Familierådgivningen bliver du en naturlig del af Familie- og Forebyggelsesafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, at du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.
Specialafdelingen for børn søger en socialrådgiver, som i tæt samarbejde med andre vil være med til at tilbyde særlig hjælp og støtte til børn med funktionsnedsættelser og deres familier.
Du bliver en del af Børn og Familierådgivningen, hvor vi sammen arbejder med børn i alderen 0-14 år ud fra en professionel tilgang set fra et borger-, medarbejder-, ledelses- og organisatorisk perspektiv.
Du vil opleve, at vi er ambitiøse og ønsker, at børn og familier oplever sig ordentligt behandlet, at de bliver mødt med venlighed, forståelse og tydelighed.
Vores forventninger til dig
Du kommer til at varetage opgaver relateret til Servicelovens kapitel 9 og 10, herunder udarbejdelse af afgørelse om kompenserende ydelser såsom merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, afløsning/aflastning mm. 1. januar 2024 træder Barnets lov i kraft, og vi er derfor optaget af implementeringen, som du bliver en del af.
Du er uddannet socialrådgiver og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på hvordan:
- Du bruger din faglighed og strukturerer din arbejdsdag
- Du omsætter lovgivning til praksis og holder din ajour
- Du mestrer at balancere menneskelige, faglige og økonomiske hensyn
- Andre vil sige du bidrager til et godt arbejdsmiljø
Du skal dedikere dig til
Vores ambition er, at alle medarbejdere er bærende af en professionel tilgang og kultur, hvor medmenneskelighed og empati er en integreret del af høj faglig viden og funktion. Som ansat skal man være stolt af sit arbejde og sine kollegaer. Ledelsen i Børn og Familierådgivningen sætter tydelige rammer, er lyttende, inddragende og viser tillid. Lederne understøtter, at du kan løse dine opgaver, og de ser dine kompetencer samt sætter dem i spil, ligesom lederne insisterer på og bidrager til en ordentlig omgangstone.
For vores organisation er vores ambition, at vi løser vores opgaver, så de er til gavn for borgerne indenfor den givne lovgivning og de organisatoriske rammer. Derfor vægtes det, at alle er ”klædt på” til at arbejde med og i forandringer, og at vi har tydelige mål for arbejdet og arbejder proaktivt med værdiskabelsen gennem en proaktiv effekt- og økonomistyring.
Børn og Familierådgivningen har til huse i Vollsmose, Birkeparken 72B, 5240 Odense NØ.
Vi har ry for at tage godt imod nye kollegaer. Du vil blive tilbudt en grundig introduktion til arbejdet og supervision.
Fra 1. september 2023 er der mulighed for at blive en del af en prøvehandling om fleksible arbejdstider. Det kan give mulighed at afprøve 4 dages arbejdsuge, hjemmearbejde, variable arbejdstider, anden tilrettelæggelse af arbejdstid og arbejdssted. Det er frivilligt om man ønsker at deltage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 37 timer ugentlig og er fra 1. oktober 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation og ud fra kompetencer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Larsen på 24 77 83 82 - træffes fra den 1. august 2023.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 16. august 2023. Samtaler forventes afholdt den 23. august 2023.
Ansættelsesudvalget består af ledergruppen i Børn og Familierådgivningen, tillidsrepræsentant samt medarbejderrepræsentant. Ved samtalen vil du møde 2 afdelingsledere, en tillidsrepræsentant samt en medarbejderrepræsentant.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Birkeparken 72B, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c60ec5a4-72a8-4ea4-8b9b-9f5c4a0ffcc8
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873868