BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en socialrådgiver, som har erfaring, kendskab eller interesse for at arbejde med udsatte børn, unge og familier.
Du skal kunne varetage sagsbehandlingen af børne/unge-sager i alderen 0-18 år og have lyst til at indgå i et tæt og dialogbaseret samarbejde med borgere og andre fagpersoner.
Hvem er vi?
Familierådgivningen i Kerteminde Kommune arbejder med udsatte børn/unge og deres familier i alderen 0-18 år. Afdelingen består af tre teams - modtageteam, familieteam og handicapteam.
Vi søger en fast socialrådgiver til at indgå i familieteamet, som primært arbejder med børn/unge der har behov for særlig støtte jf. Servicelovens § 52, stk. 3.
Aktuelt er ledelse og medarbejdere i gang med at forberede implementeringen af Barnets Lov. Det betyder, at du som medarbejder også får mulighed for at indgå i en proces om, hvordan vi skal praktisere og tilrettelægge det arbejde den nye lovgivning tilskriver.
Om jobbet
Vi har brug for en socialrådgiver, der har lyst og evner til at indgå i en omskifteligt og travl hverdag sammen med faglige kompetente kollegaer
Vi har forventninger til, at du:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har erfaring eller kendskab med at arbejde med udsatte børn og unge
- Har kendskab til Servicelovens bestemmelser
- Har kendskab til fagsystemet DUBU
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et teamsamarbejde
- Kan skabe overblik og struktur i en hverdag med mange bolde i luften
- Har gode kommunikative evner såvel skriftligt/mundtligt
- Ønsker at bidrage og kan være i processer og processuel tankevirksomhed
Hvad tilbyder vi?
Familie, Børn og Ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation med et godt socialt miljø. Som medarbejder i Familierådgivningen bliver du en del af en kultur, hvor fagligt fællesskab, nysgerrighed og humor vægtes højt. Vi vægter det kollegiale faglige fællesskab højt og der er derfor planlagt sparring i teamet hver eneste uge.
Yderligere information:
Arbejdstiden er 37 timer/uge
Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort er et krav.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af Familie, Børn- og Ungerådgivningen Youssef Bibi på ybx@kerteminde.dk eller faglig leder af Familieteamet Anna Bjørn Carlsen på mail: abca@kerteminde.dk
Grundet sommerferie kan kontakten kun ske på mail.
Du søger ved at sende os din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest d. 13. august
Ansættelsessamtaler vil foregå d. 16. august 2023 mellem kl. 9 – 15. Udvalgte kandidater til stillingen vil blive indkaldt i løbet af formiddagen d. 14. august.
Vi glæder os til, at modtage din ansøgning.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f966d20c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=f966d20c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875716