SCADA/BMS Specialist til det nye OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forme IT- og automatik infrastrukturen bag et af Danmarks største byggerier?

I forbindelse med opførelsen af det nye OUH søger vi en tekniker, der kan stå i spidsen for udvikling og programmering af systemer til bygningsstyring, som dækker det nye OUH, STENO diabetes forskningscenter, voksenpsykiatrien samt øvrige bygningskomplekser.

Til Nyt OUH projektet er der indkøbt et SCADA/HMI system i et teknisk udviklingsmiljø, som du og dine kollegaer med støtte fra interne og eksterne konsulenter, IT arkitekter samt den øvrige eksisterende organisation skal være med til at designe, projektere og udvikle. Systemet skal programmeres og udbygges med integrationer til blandt andet sikring- kommunikations- planlægnings- og logistik systemer. Senere i processen skal du være med til at idriftsætte, teste og kvalitetssikre leverancen. Det tekniske udviklingsmiljø vil fysisk indeholde forskellige mock-up løsninger, som over tid skal udbygges og supporteres, og dermed sikre vi i praksis får afprøvet integrationer og tekniske løsninger i så vidt mulig omfang inden indflytning.

Ud over selve SCADA design, programmering som fx dækker over alarm og event prioriteringer, automatisk billede generering, graphic elements, brugerstyring osv. skal du i tæt kontakt med vores Totalentreprenør sikre en god integration og struktur til de underliggende PLC-systemer, som programmeres og leveres herigennem.

Du vil formelt blive ansat på Odense Universitetshospital, OUH i afdelingen for Bygningsdrift- og service (BDS), men udlånt 100% til Projektorganisationen Nyt OUH indtil byggeriet står færdigt. Din arbejdsplads vil således fysiske være delt imellem Nyt OUH på Glisholmvej i Odense og det eksisterende OUH på Solfaldsvej. Da der ikke er tale om en projektansættelse, vil du fortsætte din ansættelse i BDS efter byggeriet og projektet er afsluttet.

Om Bygningsdrift og -service (BDS)

Bygningsdrift og -service er en af OUH’s serviceafdelinger, med det overordnede formål, at sikre en sammenhængende, tværgående og professionel service, der understøtter OUH’s kerneydelse.

Afdelingen har i øjeblikket ca. 140 medarbejdere fordelt på matriklerne Odense, Svendborg og Nyborg. Her beskæftiger vi en lang række fagligheder og kompetencer, hvor teknikere og administrative medarbejdere har hver deres fagområder og specialer.

Bygningsdrift og -service løser mange typer af opgaver fra håndværksopgaver på bygninger, tekniske anlæg og installationer til energistyring, projektledelse og adgangskort. Disse opgaver løses i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, og ofte også med eksterne samarbejdspartnere og leverandører.

Bygningsdrift- og service understøtter desuden i stigende grad Nyt OUH med rådgivning og projektledelse inden for de eksisterende kompetencer.

Om Projektorganisationen for Nyt OUH

Projektorganisationen for Nyt OUH er den operationelle bygherre på projektet Nyt OUH og er en organisation med bredt sammensatte kompetencer, som arbejder sammen på tværs af de enkelte delprojekter og opgaver inden for byggeri, udstyr, IT, logistik m.v. Vi arbejder med høj intensitet og faglighed og i et nært samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører samt ledere og medarbejdere på det eksisterende OUH, Psykiatrien og andre organisatoriske enheder i Region Syddanmark. Projektorganisationen har kontor med udsigt over byggepladsen for Nyt OUH, og kulturen er præget af en høj grad af professionalisme i et uformelt arbejdsmiljø.

Kvalifikationer og kompetencer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men det er et krav du har bred erfaring og forståelse for SCADA, automation og bygningsautomationssystemer. Samtidig er det et krav, at du har forstand på programmering efter IEC 61131-3 standarden. Du har et ønske om at udarbejde løsninger efter internationale og åbne standarder, frigøre bygningsautomationssystemer af proprietær kode og tænke den totale livscyklus ind i løsninger.

Som person er du udadvendt og bliver motiveret af at lære nyt. Du trives med at have mange kontaktflader både internt i organisationen og eksternt, og springer gerne ud i nye udfordringer med en positiv tilgang.



Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os du har:

  • En relevant uddannelse, med vægt på teknik (f.eks. inden for Automation eller IT. Det kan f.eks. være ingeniør, teknolog, specialist eller lign.)
  • Erfaring med deltagelse i større tekniske projekter med mange interessenter
  • Erfaring med anskaffelse / installation / drift af tekniske komponenter
  • Erfaring med bygningsautomation, maskinautomation, regulering og brugerflader


Specifikke kvalifikationer der vil vægte positivt

  • Erfaring med AVEVA System Platform, Historian, OMI InTouch og AVEVA produkter generelt
  • Erfaring med Codesys udviklingsmiljø
  • Erfaring med Beckhoff TwinCAT3 PLC
  • Erfaring med Wago PFC200 PLC
  • Erfaring med OPC UA kommunikationsprotokol


Personlige kvalifikationer

  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og velstruktureret
  • Kan overskue mange, parallelle opgaver og projekter
  • Er handlekraftig, når det er påkrævet
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er robust og tillidsvækkende og skaber gode relationer til samarbejdspartnere
  • Er god til at lære nyt og overskue komplekse opgaver og sammenhænge


Vi tilbyder dig et alsidigt job, hvor du får store muligheder for at udvikle både dine faglige og menneskelige kompetencer i samspil med dine kollegaer og de mange kontaktflader, som du vil få igennem din ansættelse. Du får igennem en lang periode kontakt med rigtig mange elementer indenfor SCADA systemer samt programmering af PLC systemer og PLC hardware og dermed mulighed for at styrke mange af dine faglige kompetencer med støtte fra vores rådgivere og den øvrige organisation.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Det nye OUH på Det nye OUH - vi bygger fremtidens hospital

Du er velkommen til at kontakte Teknisk chef for byggeriet, Morten Juhler på 23 82 77 33 eller Sektionsleder ved BDS, Jan Vestergaard på 20 69 52 38 for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2023. Der er planlagt ansættelsessamtaler 21 juni 2023, og tiltrædelse august 2023.

Ansættelse iht. gældende overenskomst og nærmere aftale.





Med mere end 250.000 m2 bygningskompleks og over 10.000 rum er Nyt OUH Danmarks største barmarksprojekt. Et moderne sygehus kan med automationsbrillerne på mange måder betragtes som en kompleks industriel virksomhed med kilometervis af kassetransport, robotter samt komplekse ventilations- og el- tekniske høj og lavspændingsanlæg. Det vurderes at der er behov for et 4-cifret antal PLCer til at drive sygehuset. Visionen for Nyt OUH er ud fra et automationssynspunkt et sammenhængende sygehus, hvor dataudveksling, sammenspil og fleksibilitet imellem kliniske systemer og bygningsautomatikken går hånd i hånd, for dermed at sikre optimal udnyttelse af ressourcer og energi til gavn for patienter, borgere og medarbejdere.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225433&DepartmentId=10194&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835544

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet