Presseansvarlig til Sundhedsforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se en god historie før alle andre, og pitche den med præcision til pressen? Har du et køligt overblik og en skarp pen, der bringer os fra ambitiøse planer til levende fortællinger? Og kan du bevare roen, når pressetelefonen ringer? Så er det lige dig, vi søger som vores presseansvarlige i Sundhedsforvaltningen.

I Sundhedsforvaltningens stab søger vi en presseansvarlig, der drømmer om at arbejde tæt på både det politiske maskinrum og den administrative topledelse i en offentlig forvaltning i en af landets største kommuner, og samtidig ønsker at bringe sin erfaring med kommunikation og presse i spil i Odenses nyeste forvaltning, Sundhedsforvaltningen.

Om jobbet
Du vil som presseansvarlig stå for udarbejdelsen af gennemtænkte presseplaner om sundhedsrådmandens og Sundhedsudvalgets seneste politiske initiativer. Bidrage med debatindlæg, der kaster lys over både udfordringer og løsninger på sundhedsområdet med betydning for Odense og byens borgere. Bistå med rådgivning og sparring til både ledere og medarbejdere, der arbejder på et nyt spændende projekt eller udviklingen af et tilbud, men har brug for den rette ekspertise til, at få fortællingen ud at leve i medierne og blandt borgerne.

Samtidig vil du reaktivt skulle håndtere henvendelser fra pressen, og stå for forberedelse af rådmand, direktør eller fagchefer forud for interviews med medierne.

Endeligt skal du bidrage til at styrke Sundhedsforvaltningens kommunikation til de tusinder af borgere i alle aldre i Odense, der hver eneste dag møder Sundhedsforvaltningens mange medarbejdere og tilbud.

Dine primære ansvarsområder bliver således:

  • At styrke Sundhedsforvaltningens proaktive pressearbejde
  • At bidrage til pressearbejdet fra planlægning til eksekvering
  • At håndtere reaktive pressehenvendelser og sikre intern koordinering samt forberedelse af diverse interviews
  • At udarbejde debatindlæg, pressemeddelelser og presseplaner med en stor portion initiativrigdom
  • At rådgive rådmand, topledelse, ledere og medarbejde om håndtering af konkrete pressesager
Om os
Sundhedsforvaltningen er en ny forvaltning i Odense, der er skabt med formålet om at styrke sundhedsområdet i en landets største byer, og ruste os til at kunne håndtere de sundhedsmæssige udfordringer, vi står overfor både nu og i fremtiden. Målet er at skabe Danmarks bedste nære sundhedsvæsen for borgerne.

Sundhedsforvaltningen er i alt ca. 700 medarbejdere, og har været i drift siden 1. september 2022.

Du bliver en del af den afdeling i Staben, der hedder Strategi og Kommunikation, der blandt andet består af et kommunikationshold med en kommunikationschef, en kommunikationskonsulent og en studentermedhjælper.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder dig en unik chance for at være med fra et tidligt stadie i en ny forvaltning, hvor der er meget lidt, ”plejer”, men derimod mulighed for at tænke nyt og sætte sit eget præg på udviklingen og hverdagen på kontoret.

Du vil blive en del af en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, og hvor du får ansvar uden at skulle føle dig alene om dine opgaver. Du vil få mulighed for at indgå i faglige og tværfaglige fællesskaber både internt i forvaltningen og på tværs af de øvrige forvaltninger i kommunen.

Vi sætter pris på et godt arbejdsmiljø, hvilket fx kan betyde hyggeligt samvær fra tid til anden, at dele en god historie på gangen eller at give en hjælpende hånd med stort eller småt.

Om dig
Du er en selvstændig og ansvarsbevidst person, som bidrager til opgaveløsningen på eget initiativ. Din tilgang til opgaverne er problemløsende, og du går ind i opgaverne med engagement, selv når løsningen ikke ligger lige først for. Du arbejder struktureret og er god til at sikre, at vi kommer hele vejen i mål fra idé til produkt. Og endeligt skal du være en holdspiller, der er god til at bruge dine evner i samspil med andre og trives i en flad struktur, hvor fælles ansvar er et nøgleord.

Du kan ikke nødvendigvis nikke til alle punkterne, men her er nogle af de ting, vi kigger efter:
  • Du har stærk erfaring med pressearbejde, og er vant til at håndtere journalister og medier i dit daglige arbejde
  • Du har færdiggjort en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor fx journalistisk eller kommunikation
  • Du evner at tænke kreativt og strategisk, men er samtidig dygtig til at sikre struktur og holde overblik
  • Du er proaktiv og tager initiativ, og du kan lide at bringe dig selv og din faglighed i spil
  • Du har evnen og lysten til at samarbejde og skabe resultater sammen med andre
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2023. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Sundhedsforvaltningens kommunikationschef Nicolai Svejdal på 20 84 15 13, eller på nicos@odense.dk. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 16. juni 2023, og samtaler afholdes onsdag den 21. juni 2023  – med mulighed for en eventuel anden samtale mandag den 26. juni 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6dbb304e-1799-44c0-9f21-c75be52355b5

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845704

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet