Personlig assistent til Platanhaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Platanhaven er en specialbørnehave i Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård. Børnehaven har plads til 36 børn fra 0-6 år.

Vi søger en ufaglært medarbejder med interesse i at arbejde i et specialpædagogisk tilbud.
Stillingen er fast og på 17,5 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. september 2023.

Du skal indgå som personlig assistent for en fastansat pædagog fordelt på alle ugens 5 dage. Du skal primært assistere pædagogen med praktiske opgaver omkring børnene. Du vil få mulighed for at have vikartimer i Platanhavens øvrige børnegrupper efter aftale.

Det gode børneliv i Odenses dagtilbud
Tiden i dagtilbud er en vigtig del af børnelivet, og i Odense tror vi på, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I Platanhaven arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for børnenes trivsel, læring og udvikling, og vi møder alle børn med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.

Den gode barndom i fællesskab med andre har en værdi i sig selv, hvor stærke børnefællesskaber styrker børns udvikling og muligheder for at tage del i samfundet omkring dem. Og derfor skaber vi hver dag rammer og indhold af høj kvalitet for, at de gode fællesskaber kan vokse og rumme alle børn. Når nogle børn i perioder har brug for noget særligt, har vi fokus på at give støtten i tide og i samarbejde med forældre, familien og barnets netværk.

En del af en større sammenhæng
Som ansat i Platanhaven bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

Vi har blik for helheden og arbejder sammen på tværs af de tilbud, Børn- og Ungeforvaltningen har. Vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Vi samarbejder med børn, forældre og familiernes netværk. Vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdsparter fra andre sektorer, virksomheder og foreninger.

Om dig
Vi har brug for, at du:

  • har undersøgt og overvejet, hvad det vil sige at træde ind i rollen som personlig assistent
  • har lyst til at være sammen med børn med handicap
  • er klar til at indgå i et tæt samarbejde med pædagogen, som du skal assistere samt i gruppens øvrige team
  • er fysisk og psykisk robust
  • er kommunikerende på et forståeligt dansk sprog
  • er fleksibel, stabil og imødekommende
Via en stilling som personlig assistent vil du naturligt få indsigt i det at arbejde på specialområdet, og måske kunne det inspirere til fremtidige uddannelses- eller jobmuligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Lise Charlotte Petersen på lcpe@odense.dk. 

For mere information se Platanhavens hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag, den 10. august 2023. Ansættelsessamtaler holdes tirsdag, den 15. august 2023. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Platanvej 15, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=8e62934d-686e-4f4b-a98c-be21951374ca

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881975

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet