BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Åløkkeskolen søger en personlig assistent til en af vores lærere snarest muligt.Stillingen er på 10 timer om ugen – og kan evt. være et fleksjob.
Stillingen planlægges med en årsnorm – det vil sige, at man arbejder mere i skoleuger (ca. 11-12 timer) for at ”afspadsere” i uger, hvor skolen er lukket.
Åløkkeskolen er en mindre byskole med ca. 230 elever fra 0.-6.klasse. Skolen er placeret i Åløkkekvarteret midt i Odense, og tæt på Åløkkeskoven, Odense Havn og andre skønne omgivelser. Vi bruger byens uderum og kulturinstitutioner i stor udstrækning.
På skolen arbejder 18 lærere, 8 pædagoger og pædagogmedhjælpere og en teknisk/administrativ enhed – i alt ca. 35 medarbejdere. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet af høj faglighed, gensidig respekt og tæt samarbejde. Arbejdet på skolen er præget af et stort ønske om at gøre en forskel for vores elever og tilbyde dem en varieret og udbytterig skolegang.
Om jobbet
I denne stilling er der behov for en person, der kan være personlig assistent for en af vores lærere, der har bevilling på 10 timers personlig støtte om ugen. Læreren er udfordret på sit syn og hørelse og har en kronisk lidelse, som gør, at der er brug for støtte i arbejdet.
Som personlig assistent forventer vi, at du
- generelt kan kompensere for lærerens funktionsnedsættelser
- er god til at understøtte lærerens undervisning. F.eks. ved at hjælpe med at skabe struktur, forudsigelighed og ro i undervisningen
- kan overtage praktiske opgaver f.eks. kopiere og laminere undervisningsmateriale efter lærerens anvisning
- er god til at kommunikere og indstillet på løbende at tilpasse din støtte til læreren. Det er vigtigt, at du er god til at aflæse mennesker og intuitivt ser og fornemmer støttebehovet – at du kan forudse og foregribe situationer
- kan løfte og bære ting, der skal benyttes i undervisningen f.eks. en stak bøger
- er fleksibel i placeringen af din arbejdstid, da du skal kunne støtte læreren, hvor der er behov. I dette skoleår er timerne fordelt, så du skal arbejde mandage 12:30-15:15, torsdage 7:45-11:45 og fredage 7:45-12:00.
Som medarbejder hos os på Åløkkeskolen kan du forvente
- gode rammer om dit arbejde
- et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at være gode kollegaer for hinanden, udvikle vores professionalisme og faglige viden om læring og trivsel
- godt humør og en god portion humor på daglig basis
- et nært tværfagligt samarbejde i personalegruppen
- et godt forhold mellem ledelse og medarbejdere, der er præget af tillid og gensidig respekt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter funktionærlovens bestemmelser og aflønning sker med gældende timelønssats til studentermedhjælpere i staten - 127,86 kr. pr. time pr. 1.10.2022, som svarer til det tilskud, arbejdsstedet modtager fra Jobcentret.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at ringe til skoleleder Pia Larsen på 24 45 09 40, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 28. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt på skolen d. 4/9 -2023 fra kl. 10-13. Til samtalen vil du møde læreren, der har behov for dig, og skoleleder Pia Larsen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Kong Georgs Vej 31, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a46fba35-a301-49f9-b9a0-b5d7b705ee15
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886668