Pædagog/Pædagogisk assistent til Børnehuset Ejerslykke Børnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i et højt fagligt miljø med fokus på et inkluderende grundsyn i et ressourcehus? Kender du lidt til Nest, og vil du gerne med på en udviklingsrejse mod mere inkluderende fællesskaber? Så har vi jobbet til dig.

Ejerslykke Børnehave, som er en del af Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård, har fået tildelt midler fra ”Puljen til flere pædagoger i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”. For at styrke normeringen i børnehuset søger vi pr. 1. august 2023 en pædagog/pædagogisk assistent med et timetal på mellem 30-37 timer om ugen.

Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård består af 7 børnehuse: Børnehuset Blangstedgård, Børnehuset Ejerslykke Børnehave, Børnehuset Ejerslykke Vuggestue, Børnehuset Ørbækparken, Børnehuset H. C. Ørsted, Børnehuset Niels Bohr samt Specialbørnehaven Platanhaven.

Om os
Børnehuset er kendetegnet ved fokus på høj faglighed, pædagogisk udvikling og et inkluderende grundsyn. Vi sætter særligt fokus på sprog, dannelse, tidlig indsats og digitalisering. Vi lægger vægt på et åbent og godt arbejdsmiljø og forventer, at du har lyst og vilje til at indgå i dette arbejde. 

Vi er åbne for udfordringer og udvikling af det pædagogiske arbejde, og vi arbejder kontinuerligt med udvikling af hele personalegruppen.

Vores inkluderende grundsyn betyder i praksis, at vores hverdag er meget foranderlig, da vi justerer praksis løbende for bedst muligt at imødekomme de forskellige behov, der er i den aktuelle børnegruppe.

Om dig
Vi søger en uddannet pædagog/uddannet pædagogisk assistent, der med stor faglighed, engagement og ikke mindst glæde vil deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske arbejde.

En medarbejder der:

  • Er interesseret i at være med til at udvikle en pædagogisk praksis, hvor social inklusion er det overordnede pejlepunkt
  • Har erfaring med at arbejde skriftligt og systematisk med praksisfortællinger, dokumentation og pædagogiske læreplaner
  • Har et godt overblik og kan tilrettelægge fleksible og trygge pædagogiske rammer, som børn trives i
  • Evner at skabe konstruktive samarbejdsrelationer i alle sammenhænge
  • Har en særlig kompetence indenfor musik, natur, motorik, sprog, digitalisering eller lignende
  • Har erfaring med eller kendskab til alternativ kommunikation og visuel struktur. Du ved, at alle børn må mødes forskelligt for at kunne få samme muligheder for udvikling, trivsel, dannelse og læring.
Personlige kompetencer:
Som person er du stabil og nysgerrig på det pædagogiske arbejde, og de behov børn kan have. Din tilgang til det pædagogiske arbejde er anerkendende, og du er tydelig i egne holdninger og ikke mindst åben overfor andres. At reflektere over egen og andres praksis ligger naturligt for dig, og din kontakt til børn, forældre og kollegaer er tillidsskabende.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med udviklingsmuligheder
  • Et højt fagligt miljø med en anerkendende tilgang
  • En engageret og velfungerende personalegruppe og et godt og trygt arbejdsmiljø
  • En meget blandet og dejlig børnegruppe
Lyder det som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og relevante bilag og referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Anne Øberg på 51 14 92 04.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 28. juni 2023 fra kl. 13.00. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, L.A. Rings Vej 18, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=87ae72c5-58f3-433d-9322-b0bbbff6433a

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848936

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet