Nysgerrig, legesyg og engageret pædagogmedhjælper til Børnehuset Globehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med vuggestuebørn? Er du relationsskabende og god til at indgå i tæt og nærværende samspil med små børn? Er du fantasifuld og værdsætter legens værdi og selv at indgå i lege? Er du holdspiller og samtidig god til selv at tage initiativ?
Så er det måske dig vi søger.

Børneinstitution Munkebjerg – Børnehuset Globehuset søger en pædagogmedhjælper på 35,5 timer/uge pr. 1. september eller snarest muligt.

Om os
Børnehuset Globehuset er en vuggestue der rummer 36 glade og skønne vuggestuebørn i alderen 0-2 år samt 13 medarbejdere, der brænder for at skabe en hverdag, som er tryg og udviklende for alle børn. Børnehuset Globehuset er beliggende i Odense Centrum og har gode fysiske rammer inde og ude. Da børnehuset et placeret i Centrum af Odense, har vi rig mulighed for at benytte de grønne områder og faciliteter, der er omkring os i lokalmiljøet. Vi holder af at cykle afsted med en lille gruppe børn i vores ladcykler i nærområdet.

I Børnehuset Globehuset har vi en aktiv og engageret forældregruppe og en særdeles velfungerende forældrevalgt madordning.

Vi værdsætter det gode samarbejde på tværs at alle grupperne med kerneopgaven for øje og arbejder aktivt med skabelsen af det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden i hverdagen, reflekterer åbent og fagligt over vores praksis og hvor der er plads til, at humor og faglighed blander sig i løbet af dagen.

Om jobbet
Du vil sammen med de ansatte i Globehuset arbejde med at skabe en tryg og inspirerende hverdag for børnene med nærværende og anerkendende voksne. Du skal sammen med dine kollegaer udvikle gode lege- og læringsmiljøer for børnene med afsæt i den nye styrkede pædagogiske læreplan. Vi er særligt optaget af, hvordan vi skaber en struktur og praksis i hverdagen, som understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i løbet af hele dagen.

Stillingen indebærer desuden, at du hver fredag står i køkkenet. Her vil du skulle klargøre frugtfade, rugbrødsfade, bage boller, tilbedere lette retter og håndtere den efterfølgende opvask. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til at stå i et industrikøkken eller brænder for madlavning - men et godt gå-på-mod kan også være nok.

Om dig          
Vi søger en pædagogmedhjælper som:

  • har en positiv og anerkendende tilgang til andre mennesker
  • er omsorgsfuld og nærværende
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan lege med børnene og har mod på at slippe sig løs sammen med dem
  • kan tage initiativ
  • er stabil og en som børnene kan regne med
  • måske har kompetencer inde for mad
  • måske har kompetencer for musik eller udeliv
  • har lyst og mod til at udvikle dig personligt og fagligt i fællesskab med kollegaer
  • er fleksibel og kan arbejde på tværs af børnegrupperne i huset.
  • kan arbejde i tidsrummet 6.45-17.00.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere information kan du kontakte Daglig pædagogisk leder Christina G. Aamand på chrga@odense.dk eller tlf. 23285648 / 63755130

Du kan også læse mere på vores hjemmeside,

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 23. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler den. 29. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Stærmosegårdsvej 53, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c04eeb7c-964e-4540-b0dd-f5e82aacbbc7

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884236

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet