Norstat Odense, søger nye telefoninterviewere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om et telefonjob uden salg?

Norstat Danmark A/S mangler ca. 5-7 Telefoninterviewere til at supplere vores nuværende interviewerkorps. 

Hos Norstat er det vores vigtigste opgave at levere neutral og præcis data til vores kunder. Vi leverer data i form af meninger, holdninger og synspunkter om en masse forskellige emner. Du kan derfor være tryg ved at salg aldrig indgår i vores jobbeskrivelse.

Har du flair for at tale med en masse forskellige persontyper, og er du ikke bange for at opsøge nye mennesker? Vil du indgå i et uformelt team, hvor du også selv vælger dine arbejdsdage? Så har vi det perfekt job til dig …  

 

Om jobbet:

Som interviewer hos Norstat arbejder du med det allervigtigste led i vores branche, nemlig dataindsamlingen via telefoniske interview.

Undersøgelserne er typisk statistiske målinger og forskningsstudier, hvor vi ønsker at høre danskernes meninger og holdninger til samfundsaktuelle emner såsom: folkeskoler, arbejdsglæde, inflation, priser, integration, ældre, børnehaver, tyveri, arbejdslyst og meget meget mere.  

Vi udfører undersøgelser for mange forskellige kunder som samarbejder med en lang række aktører såsom: 

  • Universiteter, tænketanke og andre forskningsinstitutioner
  • Ministerier og andre offentlige myndigheder
  • Interesseorganisationer
  • Medie- og kreative bureauer 
  • Private virksomheder

Borgernes svar er vigtige for vores kunder, da de bidrager til ny og vigtig viden om deres kunder, konkurrenter, trends i markedet, udviklingen i samfundet, borgeres adfærd og holdninger m.m.

Resultaterne bliver brugt aktivt, når vores kunder skal udvikle deres virksomheder eller lægges til grund for en række økonomiske og politiske beslutninger i Danmark, som i sidste ende kan påvirke os alle sammen. 

 

Skræddersy din egen vagtplan:

Du sammensætter din egen vagtplan, så det passer ind i din kalender. Du anmoder om vagter gennem et online vagtplansystem.

Arbejdstider:

  • Aftenvagter (hverdage kl. 16.00 – 21.00) (vi ringer til private)
  • Weekend og helligdage (kl. 11.00 – 17.00) (vi ringer til private)

OBS! Ingen dagvagter!

 

Hvad kan du forvente?

  • Ingen salg
  • Stor fleksibilitet (du vælger dine arbejdsdage)
  • Udvikle dine evner til at tale med forskellige typer mennesker
  • Grundig oplæring
  • En arbejdsplads hvor vi sætter en ære i at indsamle præcise data
  • Godt socialt sammenhold
  • Åbent og rummeligt kontormiljø
  • Vi har plads til alle uanset: køn, alder, seksualitet, race og religion. 
  • Du får et arbejde, som er seriøst og som kan bringe dig videre i dit fremtidige karriereliv

 

Om dig:

Vi kræver ingen erfaring, for hvis du har lysten til at lære, så sørger vi for, at du får redskaberne til, at lykkedes. 

Vi lægger dog vægt på at du:

  • Er villig til lære
  • Har gå-på-mod
  • Kan lide at tale med mennesker
  • Har flair for at snakke med forskellige persontyper
  • Har en høflig og professionel telefonisk fremtræden

Din alder er ikke afgørende, vi har medarbejdere i alle aldersgrupper. Hvad enten du ser jobbet som ungdomsjob, deltidsjob, fuldtidsjob eller som supplement til andre jobs eller dit studie, er din ansøgning relevant for os, så længe du deler vores passion for kommunikation og trangen til hele tiden at blive bedre. 

 

Løn:

Fast grundløn på minimum 110 DKK pr. time samt bonusordning.

Gennemsnitslønnen for en nyansat er ca. 125 DKK pr. time inkl. bonus.  

Jobsamtale:

Vi afholder jobsamtaler løbende.

 

Ansættelse:

Vi ansætter løbende fra uge 28-32. 

Vi afholder jobsamtaler og oplæringer løbende i samme periode.

 

Interesseret? Sådan søger du:

Klik på linket og udfyld ansøgningen – det tager ca. 4-5 minutter:

https://web.norstatsurveys.com/survey/selfserve/53c/1808146

 

Har du spørgsmål til interviewerjobbet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 27 77 20 62 på hverdage mellem kl. 16.30 - 20.30 eller sende en mail til Odense@norstat.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NORSTAT DANMARK A/S, Klingenberg, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: odense@norstat.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858355

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet