Kan du se meningen med at koble klinik og forskning, hvor begge dele er i rivende udvikling?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Kan du se meningen med at koble klinik og forskning, hvor begge dele er i rivende udvikling?

Synes du samtidig at udvikling og ny viden er MEGA spændende, og har du lyst til at være med til at afprøve helt nye lægemidler i klinisk praksis inden for hæmatologien, så skal du være en af vores nye projektsygeplejersker i Hæmatologisk forskningsenhed.

Professionalisme, samarbejde, høj faglighed, gensidig respekt, hjælpsomhed, imødekommenhed, fleksibilitet, teamwork og tværfaglighed.

Ja det er flotte ord, men rent faktisk er det det, vi står for i Hæmatologisk forskningsenhed, og dette sætter vi en stor ære i at efterleve overalt i afdelingen.

Vores mission er nemlig at sikre et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og et effektivt samarbejde.

I afdeling X er vi endvidere bundet sammen af et særligt værdifællesskab;

  • Vi arbejder sammen
  • Vi tager ansvar
  • Vi tænker nyt
  • Vi skaber sammenhæng.


Kan du se dig selv i disse ord, og vil du gerne være en del af teamet med kollegaer på billedet herunder, så skal du endelig læse videre.





OUH har truffet en beslutning om, at ansatte i sundhedsfaglige udviklings-, forsknings- og projektfunktioner mv. skal have kliniktid.

OUH beslutning pr. 1.9.22
Ansatte i sundhedsfaglige udviklings-, forsknings- og projektfunktioner mv. skal have kliniktid. Ved kliniktid menes her medvirken i konkrete behandlings- og plejeopgaver i sengeafsnit eller aften-, nat- og weekendvagter i andre funktioner.


Derfor er stillingen delt mellem forskningsenheden og vores sengeafsnit og ambulatorium, hvor du vil varetage behandlingen af patienter der indgår i dine studier. Vi kalder det ”at følge patientens vej”.

Som projektsygeplejerske:

Som projektsygeplejerske planlægger og koordinerer du det komplekse behandlingsforløb i tæt samarbejde med et professionelt team. Afhængig af din erfaring med forskning/protokoller, planlægger vi et individuelt oplæringsprogram i HFE-X, hvor du under oplæringen er tilknyttet en projektsygeplejerske.
Du samarbejder med internationale medicinalfirmaer (sponsorer) og monitoreringsfirmaer som udbyder behandlingen.

Dine arbejdsopgaver er alsidige, og du har flair for at kommunikere klart og tydeligt - både mundtligt og skriftligt - på både dansk og engelsk. Da set-up’et omkring behandlingen er kompleks og kræver tæt monitorering er det afgørende, at du kan arbejde i pressede situationer, holde hovedet koldt og have mange bolde i luften. Det er dig, der har overblikket.

Du varetager både administrativt arbejde og arbejder tæt sammen med vores meget kompetente kliniske projektsygeplejersker. Da du også giver behandlingen til de patienter, du har i dine studier, vil du få en helt særligt relation til disse patienter, som oftest er meget kritisk syge. Det er kontinuitet, der vil noget og som du skal kunne trives med. Vores patienter er tilknyttet afdelingen i lang tid og er ofte også indlagt i noget tid, og derfor får du som projektsygeplejerske et tæt forhold til dem. Det er en vigtig og givende relation, som kræver noget særligt af dig – både fagligt og personligt.

Du arbejder endvidere tæt sammen med sponsorer og de monitoreringsteams, som er tilknyttet studierne.

Overalt i afdelingen spiller vi hinanden gode og arbejder tæt og intenst sammen.

Kan du se dig selv i denne stilling?

Så fortæller vi meget gerne meget mere, og håber at se en ansøgning fra dig. For hvem vil ikke gerne kunne sige, at de var med til at afprøve den medicin, som bliver fremtidens behandling?

Inden du sender din ansøgning er du meget velkommen til at kontakte daglig leder af forskningsenheden, Pia Pedersen på tlf. 5164 5130, eller stedfortræder for daglig leder Birgitte Wolf Lundholm på tlf. 2459 5742. Her vil du få mere af vide om, hvordan stillingen er sammensat. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg hos os.

Funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos sekretær Vickie Svane Kristensen, Mail: vickie.svane.kristensen@rsyd.dk eller på tlf. 2445 9770

Vi tilbyder dig;

  • Et velfungerende og tæt tværfagligt team, hvor fagligheden er i højsæde.
  • Et stabilt og dedikeret personale.
  • En god introduktion og oplæring ud fra kvalifikationer og behov.
  • Systematisk tilrettelagt faglig drøftelse, ca. hver 6. uge i forskningsenheden
  • De bedste kollegaer som også har fokus på de sociale relationer og udpræget humoristisk sans.
  • En hverdag præget af en uformel tone blandt dig og dine kollegaer.
  • En synlig og nærværende ledelse.


Vi søger dig som;

  • Har en baggrund som sygeplejerske, meget gerne med erfaring fra hæmatologien og/eller fra forskning
  • Har gode færdigheder i engelsk i skrift og tale, da alt skriftligt materiale er på engelsk
  • Har stærke IT- færdigheder, herunder indgående kendskab til Microsoft Office-pakken og flair for at arbejde med flere forskellige it-platforme
  • Som sætter en ære i, at dit samarbejde er præget af professionalisme og ordenlighed.
  • Har let til smil, og om formår at skabe et godt arbejdsmiljø omkring dig.
  • Kan se dig som en del af hele afdeling X.




Om os i Hæmatologisk afdeling;

Hæmatologisk forskningsenhed (HFE-X) varetager alle funktioner vedrørende klinisk forskning, og har desuden et meget aktivt forskningslaboratorium, vi er i konstant rivende udvikling.

Foruden gruppen af 12 Projektsygeplejersker, består enheden af 1 forskningssekretærer, 1 forskningskoordinator, 2 projektbioanalytikere, 3 kliniske projektsygeplejersker, 5 professorer og 5 ph.d.-studerende. Enheden har klinisk lægemiddelforskning både fra industrien samt fra egne læger, livskvalitetsstudier, epidemiologisk - og laboratorieforskning samt forskning inden for det sygeplejefaglige felt bl.a. med fokus på sundhedsteknologi og brugerinddragelse. Som noget helt nyt kører vi også First In Human-studier.

Om klinikken
Hæmatologisk afdeling X er en specialiseret afdeling, der behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme.

Hæmatologisk afdeling X er fagligt opdelt i 3 teams: L-team, MM-team og M-team.

L-team varetager udredning og behandling af patienter med maligne lymfoproliferative sygdomme og benigne hæmatologiske sygdomme, ligesom teamet varetager autologe stamcelletransplantationer af patienter med lymfoproliferative sygdomme.

MM-team varetager udredning og behandling af myelomatose, morbus Waldenstrøm og amyloidose, ligesom teamet varetager autologe stamcelletransplantationer af patienter med myelomatose.

M-team varetager udredning og behandling af patienter med akutte leukæmier, myelodysplastisk syndrom, kroniske myeloproliferative sygdomme samt opfølgning af allogent transplanterede patienter.

I afdelingen er der et sengeafsnit samt et ambulatorium og en modtagelse. Sengeafsnittet er af hensyn til ledelsesspændet inddelt i 2 ledelsesteams og er tilsvarende lægefagligt funktionsopdelt i L/MM-team og M-team.

I forbindelse med den nyligt gennemførte revision af Sundhedsstyrelsens Specialeplan har afdelingen fået tildelt tre nye højtspecialiserede funktioner (mastocytose, eosinofili og amyloidose).

Ansøgningsfrist er den 21. august 2023 kl. 23.59.

Vi kontakter dig onsdag d. 23.august 2023 hvis vi ønsker at se dig til en samtale, som vil finde sted fredag d. 25. august 2023 mellem klokken 9 og 12.

Ansættelse pr. 1.10. 2023.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regionernes lønnings- og takstnævn og efter gældende forhåndsaftale for projektsygeplejersker i afdeling X, med grundlønsindplacering trin 8 og evt. tillæg jf. kompetencemodel. Der vil ligeledes være mulighed for tillæg for relevant master- og kandidatuddannelse.

Læs mere om afdeling X:

Se afdelingens LindkedIn-profil
Se afdelingens Facebook-profil

Se forskningsenhedens hjemmeside hér.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226098&DepartmentId=6855&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881776

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet