Innovations- og forskningscenter inden for kunstig intelligens søger stærke projektledere, Odense Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi har rigtig mange spændende projekter i gang og i støbeskeen inden for kunstig intelligens i den kliniske verden, og da en af vores erfarne konsulenter gå på barsel til efteråret, søger vi to skarpe projektledere med stærke relationelle egenskaber og erfaring inden for projektkoordinering.

Som projektleder vil du få mulighed for at arbejde i en af landets førende innovationsenheder på et hospital. Her skal du være med til at udvikle og drive innovationsprojekter i samarbejde med hospitalets højtspecialiserede kliniske miljøer, forskere, patienter, eksterne partnere og private virksomheder.

Ansvar og arbejdsopgaver:
I innovationsenheden på OUH arbejder vi i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, både nationalt og internationalt. Vores mål er at matche behovene hos sundhedspersonalet og patienterne med innovative løsninger ved at engagere relevante aktører såsom universiteter, andre hospitaler og private virksomheder.

Som projektleder vil du være en del af innovationsenheden i staben for Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH). Vi er et visionært og dynamisk team, og du vil blive tilknyttet Innovations- og forskningscenteret CAI-X (Centre for Clinical Artificial Intelligence). Din primære opgave bliver at være ansvarlig for projektudviklingen i samarbejde med vores øvrige konsulenter i CAI-X og innovationsenheden. Du skal kunne identificere og udvikle gode projektideer og beskrive dem på en måde, der klart viser værdien for patienter og klinikere. Derudover vil du hjælpe med at tiltrække ekstern finansiering til projekterne, og når de bliver godkendt, skal du også sikre effektiv koordinering af projekterne som støtte til vores samarbejdspartnere.

Arbejdet som projektleder hos os kræver følgende:
Vi søger kandidater, der har følgende kvalifikationer og egenskaber:
• Erfaring inden for projektledelse, gerne med tværfaglige projekter inden for sundhedsområdet
• Stærke kommunikationsfærdigheder både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
• Interesse for at udvikle og afgrænse innovationsprojekter samt skaffe ekstern finansiering til nye projekter
• Evnen til at etablere relationer og samarbejde samt
• Trives med og evner at håndtere flere opgaver samtidigt

Hvem er du?
Vi leder efter kolleger med relevant akademisk uddannelse og stærke kompetencer inden for projektudvikling, projektledelse og evt. fundraising. Vi har behov for personer, der kan håndtere processer professionelt, og som forstår, at uforudsete problemer kan opstå og skal tackles effektivt. Som projektleder skal du være i stand til at tilpasse dig forandringer med respekt for projektpartnerne og samtidig sikre, at projektet når sine mål. Kendskab til sundhedsområdet og erfaring med samarbejde inden for innovation og/eller forskning vil være en fordel, men det er ikke et krav.

Derudover forestiller vi os, at du:
• Er en dygtig netværker, facilitator og videndeler
• Arbejder selvstændigt, struktureret og kan hurtigt tilpasse dig, når projekterne kræver det
• Har erfaring med projektudvikling og fundraising

Som person skal du være proaktiv, selvstændig og trives med en bred kontaktflade i din daglige arbejde. Du skal være dygtig til at samarbejde med forskellige faggrupper og have let ved at kommunikere med både interne og eksterne samarbejdspartnere i organisationen. Du er ikke bange for at påtage dig den projektfaglige ledelsesrolle for at sikre fremdrift og effektiv drift af projekterne.

Hvem er vi?
Afdelingen Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH) består af tre funktionsområder: Kvalitet & Patientsamarbejde, Innovation, Forskning & MTV, Uddannelse & Kompetenceudvikling samt seks centre.

KLU understøtter hospitalets kliniske afdelinger, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Det sker bl.a. ved at sikre daglig opfølgning på kvaliteten af behandlinger, udvikling af nye teknologiske hjælpemidler og udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Afdelingen er også ansvarlig for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn.

Funktionsområdet Innovation, Forskning & MTV er placeret i KLU og omdrejningspunktet er strategisk innovation på tværs af hele sygehuset. Området understøtter, at OUH bliver klar til fremtidens udfordringer gennem nationale og internationale projekter, som altid er forankret lokalt på hospitalet kliniske afdelinger og har til formål at løse en konkret problemstilling. Innovation bygger bro mellem patienter, pårørende og personale via anvendelse af sundhedsteknologi. Derudover arbejder vi med innovations- og evalueringsprojekter, der har til formål at optimere metoder og arbejdsgange på hospitalet.

Innovation, Forskning & MTV har tre forsknings- og innovationscentre. CAI-X beskæftiger sig med klinisk kunstig intelligens, CIMT arbejder med sundhedsteknologi bredt, dataintegration og evaluering og CCR ser på udvikling og implementering af kliniske robotter. Alle tre centre er etableret i samarbejde med Syddansk Universitet og har derfor et stort forsknings- og innovationsnetværk som vi trækker på.

Løn og ansættelsesvilkår:
Opslaget indeholder to stillinger. Den ene stilling er fast og den anden er et tidsbegrænset barselvikariatet på et år. Hvis du har en præference for en af stillingerne, bedes du skrive dette i ansøgningen.

Begge stillinger er på 37 timer/uge med forventet start 1. oktober 2023. Du indplaceres som AC fuldmægtig og løn forhandles efter overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense C, men der kan også være arbejdsdage på Svendborg Sygehus afhængig af projektopgaverne.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:
• Innovationschef i Klinisk Udvikling Thomas K. Kristensen på tlf. 2371 9724 eller tkk@rsyd.dk (først tilgængelig fra 27. juli grundet ferie)

Ansøgningsfrist og samtaler:
Der er ansøgningsfrist den 3. august 2023. Vi afholder ansættelsessamtaler fredag 11. august 2023. En eventuelt anden samtale finder sted 17. august.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225898&DepartmentId=21825&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5866303

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet