BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at præge neurorehabilitering i Syddanmark, og motiveres du af at være tæt på dit personale? Har du lyst til at være en del af et stærkt ledelsesfællesskab, og har du en anerkendende og involverende lederstil? Vil du desuden sammen med vores dygtige medarbejdere være med til at skabe en kultur og arbejdsglæde, der skal understøtte OUH’s ambition om at være patientens universitetshospital? Så har vi lige nu en meget sjældent udbudt stilling som oversygeplejerske ledig på Neurorehabiliteringsafsnit NR Svendborg pr. 1. november 2023 eller snarest herefter.
HVEM ER VI?
Neurorehabiliteringen (NR) er en specialafdeling i Region Syddanmark med 32 sengepladser og er en del af Neurologisk Afdeling N, OUH. Vi er placeret på Svendborg Sygehus. På NR har patienterne behov for neurorehabiliterende pleje og genoptræning efter stroke, traume, hjertestop eller anden nyerhvervet hjerneskade. Patienterne er i gennemsnit indlagt på NR i ca. 25 dage. Vi modtager patienter fra vores akutafdeling, fra øvrige afdelinger på OUH, fra Hammel Neurocenter og fra de fynske kommuner.
Neurorehabiliteringen er en del af Neurologisk Afdeling N, der dækker samtlige subspecialer inden for det neurologiske område. I alt har Neurologisk Afdeling N ca. 340 medarbejdere.
Vores kerneopgave er at give patienter med neurologiske symptomer den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende.
På NR er vi et stort tværfagligt personale bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter, læger, neuropsykologer, socialrådgivere og sekretærer. Desuden er der fast tilknyttet portører, diætist, farmaceuter og logopæder samt rengøringspersonale. Vi modtager social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende samt ergo- og fysioterapeutstuderende i klinisk praktik.
Som oversygeplejerske på NR indgår du i afsnittets tværfaglige ledelsesfælleskab med ledende overlæge og overterapeut, og I vil udgøre et fælles ledelsesmakkerskab på NR. Du vil være nærmeste leder for 56 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med en fordeling på ca. 70/30. Derudover vil du træde ind i den samlede ledergruppe på Neurologisk Afdeling N og have et ledelsesfællesskab med de øvrige afsnitsledelser på Neurologisk Afdeling N omfattende: N Sengeafsnit, N Ambulatorium, Klinisk Neurofysiologisk Afsnit samt N-forskningsenhed. Du vil dermed være en del af en god, fungerende ledergruppe på 18 personer heriblandt cheflægen samt chefsygeplejersken, der vil være din nærmeste leder. Herudover vil du indtræde i det regionale visitationsudvalg.
Aktuelt arbejder vi målrettet med at styrke vores interdisciplinære samarbejde omkring patienten, hvilket også afspejler sig i samarbejdet i ledelsesmakkerskabet og skal bidrage til:
- At de daglige indsatser sker i overensstemmelse med OUH’s ledelsesgrundlag og sikrer, at vi leder efter samme principper og når i mål med vores ambition om at være patientens universitetshospital
- Et tværfagligt blik på ledelsesmæssige problemstillinger og udviklingsområder
- At sikre høj faglighed, og at den enkelte medarbejder bisidder de rette kompetencer til opgaven
- En fælles anerkendende og udviklende feedback-kultur
- At kunne være hinandens stedfortrædere i ledelsesmæssige anliggender
Du er sygeplejerske gerne med erfaring i ledelse og ønsker brændende, at sygeplejen ydes i en tværfaglig kontekst, hvor de forskellige faggrupper bidrager til patientforløbene med fagspecifikke kompetencer. Du skal kunne se dig være leder i en afdeling, hvor vi prioriterer det relationelle på tværs af faggrupper, hvilket præger vores samarbejde både monofagligt og tværfagligt.
Du er ansvarlig for den sygeplejefaglige udvikling i tæt samarbejde med bl.a. de kliniske sygeplejespecialister og udviklingssygeplejersken. Du vil desuden være ansvarlig for planlægning af det daglige arbejde samt overordnet vagtplanlægning.
Som leder er du engageret, visionær og en tydelig rollemodel, og du evner, at hverdagen byder på mange forskellige opgaver. Du er synlig, kan sætte rammer og retning og har følgeskab bl.a. i kraft af, at du er tillidsskabende og kan skabe fælles forståelse og mening. Det forventes, at du fungerer tæt på personale og patienter.
Som ledelseskollega er du humoristisk og rummelig, kan se ting fra flere vinkler og er en medspiller, der forstår, at ledelse også er en holdsport.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er fagligt stærk og har ambitioner for den neurologiske og rehabiliterende sygepleje
- Kommunikerer tydeligt og med en respektfuld og anerkendende tilgang
- Har ledelseserfaring fra neurologien, rehabilitering eller anden relevant baggrund
- Sørger for kontinuerlig udvikling af personalegruppen og herunder sikrer, at planlagt klinisk undervisning sker
- Sikrer et godt arbejdsmiljø og trivsel i den samlede afdeling
- En velfungerende afdeling med et godt arbejdsmiljø
- Høj faglighed i alle faggrupper
- Stærkt tværfagligt sammenhold fagligt såvel som socialt
- God introduktion og tæt sparring med erfarne ledere heriblandt chefsygeplejersken
- OUH’s interne introduktionsforløb for ledere
- Uddannelse i den syddanske forbedringsmodel
- Mulighed for efter- og videreuddannelse som fx diplom eller masteruddannelse inden for ledelse
Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marianne Gehring, tlf. 2331 6439, ledende overlæge Nicole Frandsen, tlf. 2365 0746 og/eller overterapeut Lill Kapalla, tlf. 40243427 for at høre nærmere om stillingen.
Du er også velkommen til at komme forbi og se afdelingen og få en snak og en kop kaffe.
Har stillingen vakt din interesse, er du meget velkommen til at sende en motiveret ansøgning med CV og dokumentation for autorisation.
Vi foretrækker at modtage ansøgningen elektronisk via HR-Manager.
Ansøgningsfristen er søndag 10. september 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 15. september 2023.
Eventuel 2. runde ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 25. september 2023.
Du kan forvente at blive præsenteret for en case til 2. samtale.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD:
Aflønningen sker i.h.t. overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets lederoverenskomst.
Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for regionen, er der 3 måneders prøvetid.
Inden ansættelse vil der blive indhentet reference efter aftale med dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225881&DepartmentId=20921&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878861