Deponi, cirkulær økonomi og grøn omstilling – AC-medarbejder søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring fra deponeringsområdet? Og ønsker du at arbejde med at fremme cirkulær økonomi og den grønne omstilling? Så er dette måske jobbet for dig.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde.

Enheden Cirkulær Økonomi og Affald arbejder med at understøtte virksomheder, det offentlige og borgeres omstilling til en mere cirkulær økonomi, der kan bidrage til at mindske klimaaftrykket fra den danske affaldsproduktion. Konkret er der i øjeblikket et stort arbejde i gang med at implementere klimahandlingsplanen om cirkulær økonomi og affald. Sideløbende hermed laver vi løbende faglige bidrag til regeringens kommende nationale affaldsplan og skal hjælpe med implementering af denne. Vores faglighed er høj inden for de forskellige fagområder, som vi arbejder med på det affaldstekniske område, det juridiske område og på jordforurenings- og deponeringsområdet.

Enheden Cirkulær Økonomi og Affald har godt 100 medarbejdere og tre kontorchefer. Enheden er organiseret i flere teams med hver sin funktionsleder.

Særligt om deponeringsområdet:
Deponeringsområdet er inde i en meget spændende udviklingsfase og står over for miljømæssigt og samfundsmæssigt vigtige udfordringer. Vi skal deponere mindst muligt affald i Danmark, men det affald, der skal deponeres skal håndteres så bæredygtigt og miljømæssigt optimalt som mulig samtidig med, der skal sikres en fornuftig drift og driftsøkonomi på deponierne.
Jord, deponerings og farligt affalds-teamet, som du vil blive ansat i, består af 8 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder med jordforurening, biocover (opsamling af metan fra deponier) og deponering. Der er både jurister og teknikere ansat i teamet. Teamet har tæt kontakt til mange eksterne, bl.a. vores kollegaer i andre enheder i Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen, forskningsinstitutioner, Dansk Affaldsforening, brancheforeningen Deponet og andre eksterne interessenter.

Vi søger specifikt en specialkonsulent eller AC-medarbejder til at medvirke til fremtidig udvikling af deponeringsområdet i Danmark. Du bliver projektkoordinator/tovholder for projektet ”Udfordringer for deponering i Danmark” og god proces igennem tæt dialog med interne og eksterne parter.

Vi forventer, du:

  • Har en naturvidenskabelig uddannelse som f.eks. kemiingeniør, kemiker, miljøingeniør, biolog, geolog, el. lign.
  • Kan lide og har erfaring med at arbejde med deponeringsområdet og/eller risikovurderinger.
  • Har indsigt i eller lyst til at arbejde med klimapåvirkninger fra deponier og andre relevante områder inden for affaldsområdet.
  • Kan sætte sig ind i et fagligt kompliceret område.
  • Kan være tovholder for større og mindre projekter og sikre en god inddragelse af interne og eksterne interessenter.
  • Er kreativ, udadvendt og kan lide at kommunikere resultater til omverdenen.
  • Er en dygtig formidler både i skrift og tale, som kan oversætte fagligt kompliceret stof.
  • Tager ejerskab for opgaverne, arbejder selvstændigt og inddrager når det er nødvendigt.
  • Er god til at planlægge og nå dine mål.
  • Kan lide at samarbejde med kolleger med anden faglig baggrund.
  • Er grundig og systematisk, så opgaverne kvalitetsmæssigt er helt i top.
  • Kan analysere et opgaveområde fagligt og følge en sag fra start til slut, hvilket kræver administrativ, juridisk og politisk forståelse.
Vi forventer desuden, at du har et godt overblik samtidig med, at du har styr på de vigtige detaljer, er dynamisk og arbejdsom. Du trives i et miljø, hvor hverdagen veksler mellem komplekse faglige opgaver og helikopterperspektiv i miljø- og klimamæssige spørgsmål.

Vi tilbyder dig:
En spændende stilling med mening. Den grønne omstilling er højt på agendaen og hver dag, gør din indsats en forskel. Du bliver en del af et engageret team, hvor dine kolleger er fagligt meget kyndige, der er højt til loftet, fart over feltet og højt humør i enheden. Derudover sætter vi pris på en hyggelig snak over frokosten, der også rummer ikke-faglige emner og det sociale er prioriteret. Vi er pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde. Vi må dog også indrømme, at vi møder ind langt de fleste dage, simpelthen fordi vi så godt kan lide at mødes.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Indplacering kan være som AC tekniker eller specialkonsulent efter erfarings- og kompetenceniveau.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være vores hovedadresse på Tolderlundsvej 3-5 i Odense.

Stillingen er en fast stilling, som ønskes besat 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt derefter.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Charlotte Moosdorf på tlf.
30 47 15 78 eller funktionsleder Dorthe Bartholin Bech på tlf. 51 51 75 30.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest
d. 3/9 2023. Vi planlægger at holde samtaler d. 12/9 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171252&DepartmentId=6161&MediaId=3648&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886126

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet