Cloud administrator/DevOps ved SDU IT på Syddansk Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med de nyeste teknologier indenfor Cloud-løsninger? Brænder du for at omsætte nyeste viden til praktiske organisatoriske løsninger, der kan understøtte forsknings- og undervisningsmiljøet på et universitet? Er du fyldt med gåpåmod og i stand til at oversætte en stor organisations ønsker og behov til robust it-infrastruktur? Vil du være del af et team af passionerede og kompetente kollegaer?  

Om stillingen  

SDU IT Operations søger en administrator/DevOps, som skal indgå i vores cloudteam. Vi søger en der er dedikeret til den allernyeste udvikling. Dit arbejde skal bidrage til en udvikling af SDU’s engagement i cloud og hjælpe med at sikre en bredere forankring af teknologien.  

Hos os får du mulighed for at

  • anvende de nyeste teknologier  
  • blive en del af et team af dygtige og velkvalificerede kollegaer 
  • vokse med opgaven, også selvom du ikke nødvendigvis er særlig rutineret 

Du skal bidrage til 

  • at vores cloudplatforme driftes og udvikles efter den bedste praksis 
  • at forretningens målsætninger oversættes og implementeres til nye robuste it-systemer 
  • at vores team omkring driften af SDU’s infrastruktur forbliver fagligt stærk og har et solidt sammenhold.
  • at sikre sikre god drift omkring SDUs fremtidige studieplatform (SIS)

Om dig

Du er 

  • serviceminded og initiativrig 
  • trives i et arbejdsmiljø med en alsidig hverdag 
  • selvstændig og detaljeorienteret i din opgaveplanlægning og løsningsforslag  
  • klar på at udfordre og udvikle dig  

Det er et kæmpe plus, hvis du 

  • er teknisk velfunderet og har en uddannelsesbaggrund som ingeniør, datatekniker, it-supporter eller tilsvarende 
  • har erfaring med, og mod på, at bruge scripting som arbejdsværktøj, fx. PowerShell, Python eller lignende.  
  • har erfaring med cloud services gerne ift. Infrastructure as Code, CI/CD
  • arbejder systematisk og detaljeorienteret ift. dokumentation af opgaveløsninger 
  • er god til at kommunikere med samarbejdspartnere  
  • håndterer en hverdag med både struktureret projektarbejde og samt ad-hoc opgaveløsninger 

Graduate program

Hvis du ny på arbejdsmarkedet vil det være muligt at komme med i SDU IT’s graduate program, se mere her https://www.sdu.dk/da/om_sdu/faellesomraadet/sdu_it/graduate

Om SDU IT Operations

Som administrator ved SDU IT Operations indgår du i en stor afdeling med 50 ansatte, der sikrer drift og udvikling af SDU’s forretningsplatforme samt den basale infrastruktur under platformene om det er on-prem eller i cloud. 

SDU har et stort engagement i Office 365/Azure samt Oracle Cloud. Operations er inddelt i tre teams samt to stabsfunktioner. Udover Operations består SDU IT også af Help, som er SDU IT’s supportfunktion.  

SDU IT er en arbejdsplads i konstant bevægelse. Vores fornemmeste opgave er at understøtte hele universitet, så vi kan bedrive undervisning og forskning i verdensklasse, hvilket stiller store krav til IT som arbejdsplatform. 

Vil du indgå som vigtig brik i teamet?  

Om ansøgningsprocessen og andet praktisk

Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt Teamleder Jens Svalgaard Kohrt på 65 50 27 16, Teamleder Lasse Birnbaum på 65 50 28 73 eller afdelingsleder for IT Operations Jørgen Minet på 65 50 28 65.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Du har mulighed for at forhandle tillæg efter dine kvalifikationer og erfaring. Der er tale om en fast stilling på fuldtid tjenestested er Odense. 

Ansøgningsfrist er den 25. juni 2023 kl. 23.59.59.

Tiltrædelse 1. september 2023 eller snarest derefter. 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges. 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/requisitions/preview/981/?lastSelectedFacet=ORGANIZATIONS&selectedOrganizationsFacet=300000002634579

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848353

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet