BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en chefpsykolog, som har lyst til ledelse af en stor organisation med 600 medarbejdere, og som formår at gå foran i en omorganisering og omsætte visionerne i vores Psykiatriplan og Udviklingsplan til høj faglig kvalitet for patienter og pårørende.
Unik mulighed med ny stilling som chefpsykolog inden for Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark efter at regionsrådet har godkendt ny organisering. Vi skal styrke det tværsektorielle og forebyggende arbejde for at fremme børn og unges trivsel, vil du være med til det?
Jobbeskrivelse
Sammen med cheflægen og to chefsygeplejersker får du fælles ansvar for ledelse af afdelingen. Det indebærer ansvar for afdelingens samlede budget, personale, drift og ressourcer så der skabes sammenhængende og sikre patientforløb. Du kommer til at indgå i en makkerledelse med dine tre chefkollegaer, og du skal derfor kunne balancere ledelse både individuelt og i fællesskab. Planlægning og aftale om den konkrete opgavefordeling i afdelingsledelsen er påbegyndt, og du bliver naturligt en del af den videre planlægning af arbejdet.
Chefpsykologen får ansvar for at udvikle det psykologfaglige område, herunder igangsætte en organisatorisk proces, som kan udvikle og styrke funktionslederniveauet på psykologområdet i afdelingen.
Derudover får chefpsykologen det overordnede ansvar for den psykologfaglige efter – og videreuddannelse.
Endvidere vil du som chefpsykolog få et særligt ansvar for det tværsektorielle samarbejde med kommunerne i de fire sundhedsklynger. Dette udviklingsarbejde prioriteres højt, og samarbejdet med kommunerne vedr. forebyggende tiltag for patienterne bliver en hel særlig opgave for chefpsykologen.
Stillingen refererer til psykiatrisygehusets direktion.
Cheflægen har det overordnede lægefaglige ansvar i afdelingen, herunder ansvar for den lægelige videreuddannelse samt et særligt ansvar for akutfunktioner samt udvikling af afdelingens specialfunktioner og forskningsopgaver.
Chefsygeplejerske A har et særligt ansvar for drift og udvikling af afdelingens sengeafsnit og forberedelsen frem mod afdelingens indflytning på Nyt OUH.
Chefsygeplejerske B har et særligt ansvar for drift og udvikling af afdelingens ambulante funktioner herunder overholdelse af udrednings- og behandlingsretten (UBR) samt uddannelsesopgaven for det tværfaglige plejepersonale.
Børne- og Ungdomspsykiatrien
Afdelingens hovedsæde er i Odense, og afdelingen har to børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit i Aabenraa og Odense, fire ambulante funktioner i henholdsvis Esbjerg, Vejle, Aabenraa og Odense samt en døgnåben akutmodtagelse i Odense og en åben akutmodtagelse i Aabenraa kl. 8-18.
Afdelingens størrelse og geografiske spredning betyder, at der er behov for en særlig opmærksomhed på mulighederne for nærved-ledelse med jævnlig tilstedeværelse på afdelingsledelsesniveau på alle afdelingens matrikler. Derudover planlægges det, at der ud over den udvidede afdelingsledelse sker styrkelse af ledelsesniveauet, der refererer til afdelingsledelsen. En opgave som chefpsykologen vil få en aktiv rolle i.
Baggrunden for omorganiseringen er at børne- og ungdomspsykiatrien er udfordret på grund af en stigende efterspørgsel på udredning og behandling samt mangel på speciallæger. En af konsekvenserne heraf er, at det ikke er muligt at overholde udredningsretten, samt at ventetiderne på behandling er for lange. Ændringen er udarbejdet i tæt samarbejde med patient- og pårørendeorganisationer, praktiserende læger, kommuner og medarbejderrepræsentanter.
Rollen og opgaven som chefpsykolog
Din opgave bliver at medvirke til at tegne den overordnede, strategiske og faglige retning for psykologområdet i børne- og ungdomspsykiatrien, men også i forhold til psykiatriens samlede opgave. Du skal sikre, at psykologfagligheden anvendes strategisk, og at der sikres et stærkt fokus på forskning og udvikling. Derudover skal du med fokus på den overordnede udvikling og retning for psykologområdet bidrage til, at der i børne- og ungdomspsykiatrien er et fagligt spændende læringsmiljø, som gør, at vi også i fremtiden kan rekruttere dygtige psykologer.
Du kommer som chefpsykolog til at indgå i diverse nationale, regionale og lokale fora.
Det er muligt at indgå aftale med direktionen om udvalgte kliniske opgaver og supervision, såfremt du som chefpsykolog ønsker dette.
Som chefpsykolog er du en del af afdelingsledelseskredsen, som er et forum, hvor direktion og afdelingschefer mødes og drøfter strategiske, generelle og konkrete sager af principiel eller konkret betydning for de ledelsesmæssige eller tværgående forhold og beslutninger i psykiatrisygehuset.
Onboardingprogram
Ved opstarten af jobbet udarbejdes et individuelt onboardingprogram, som giver mulighed for intern og ekstern tilknytning af ledelsesmentor og aftale om supplerende uddannelsesmuligheder.
Personlige kompetencer
Du har et strategisk blik og har tydelige visioner for afdelingen og psykiatrien. Du kan udstikke en retning og opnå følgeskab. Via din nytænkning driver du forbedringsindsatser med afsæt i den Syddanske Forbedringsmodel. Du har blik for helhedsorienterede sammenhænge.
Du uddelegerer opgaver og ansvar og formår at spille andre gode, samtidig med at du er en god sparringspartner for alle funktionsledere i afdelingen.
Du er en stærk kommunikator og har gode relationelle kompetencer.
Du har øje for vigtigheden af at fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere, herunder at have fokus på kompetenceudvikling hos vores i forvejen dygtige medarbejderne. Du bidrager til at sikre et trygt og lærende uddannelsesmiljø for alle faggrupper i afdelingen.
Du er en reflekterende og kvalificeret sparringspartner for direktionen og dine afdelingsledelseskolleger.
Du har politisk tæft og forståelse for at arbejde i en politiskstyret organisation og du formår at indgå i et konstruktivt tværfagligt samarbejde med de øvrige afdelinger i psykiatrisygehuset.
Vi søger en kandidat med:
- en grunduddannelse som psykolog, gerne specialpsykolog eller specialist med supervisoruddannelse eller anden relevant efteruddannelse
- ledelseserfaring og gerne erfaring med ledelse af ledere
- organisatorisk og strategisk forståelse og erfaring med dette
- kendskab til arbejdet i behandlingspsykiatrien
- erfaring indenfor budget og – økonomistyring
- en Master i Ledelse – eller tilsvarende lederuddannelse. Alternativt er du interesseret i at tage relevant lederuddannelse
Vil du vide mere
Link til stillings- og personprofil
Link til Ledelsesgrundlag
Link til Psykiatriens hjemmeside, herunder BUP
Din ansøgning
Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk – job.nr. 225921
Ansøgningsfrist er den 20. august 2023.
1. samtale afholdes d. 25. august 2023 og 2. samtale d. 29. august 2023. Vi benytter personprofilanalyse, som skal udfyldes i weekenden inden tilbagemelding på profilen d. 28. august 2023.
Forventet tiltrædelse i jobbet er d. 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør på tlf. 20101931 eller en af de øvrige tre chefkollegaer. Se kontaktinfo i stillings- og personprofilen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrien i Region Syddanmark, Lille Grundet Hulvej 25, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225921&DepartmentId=7092&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865221