Bostøtter til gruppe- samt individuelle forløb til ”Kontaktperson og Bostøtte for Unge 1” i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med udsatte unge i alderen 15-23 år, i et tæt samarbejde med myndighedsrådgivere og andre samarbejdspartnere med henblik på at bringe dem tættere på selvstændighed, uddannelse og job? Har du evnen til at gruppefacilitere samtidig med, at du er god til at skabe individuelle, tillidsfulde relationer? Så er det måske dig, vi søger.

To af vores gode folk har valgt at begive sig ud på nye eventyr; den ene for at læse, den anden for at gå på barsel. Vi søger derfor efter to nye kolleger; én til en fast stilling samt én, til et barselsvikariat.

Om os
Kontaktperson og Bostøtte for Unge 1 (KBU1) består af både kontaktpersoner og bostøtter, der sammen varetager individuelt tilrettelagte 1:1 indsatser, alt imens de også faciliterer gruppeforløb. Alt dette for en målgruppe, der er både bred, kompleks og mangfoldig og som omfatter unge med både sociale-, adfærdsmæssige-, og psykosociale udfordringer; desuden unge præget af ensomhed, lavt selvværd, skoleværing mm.

KBU1 er en del af firkløveren Kontaktperson og Bostøtte 1-4, der arbejder tæt og tværfagligt sammen med myndighed. Sammen er det vores opgave at bringe de unge tættere på selvstændighed, uddannelse og/eller beskæftigelse.

Om jobbet
Vi arbejder udekørende og vores besøg er ofte i den unges eller forældrenes hjem på uddannelsessteder, frivillige tilbud mm. Vi arbejder selvtilrettelæggende og planlægger vores aftaler, så det passer ind i den unges hverdag med skole og job. Alle vores gruppeforløb udbydes desuden efter klokken 15:00. Du vil derfor skulle være villig til at arbejde flere sene eftermiddage/aftener om ugen.

Alle fire KBU-afdelinger består af ca. 18 medarbejdere og én afdelingsleder. Vi arbejder tæt sammen og kan have delesager på tværs, alle ud fra myndigheds ’indsatsmål’, og udarbejder løbende opfølgninger og notater i forbindelse med deres særskilte forløb med den unge. Dette gælder også i forhold til gruppeforløbene i KBU1, hvor vi arbejder med at fordrer de unge til at dele deres viden, erfaringsudveksle og danne relationer til hinanden, alt imens selve forløbet er stykket sammen omkring en bestemt tematik.

Vi søger bostøtter til KBU1, der brænder for at gruppefacilitere minimum 2 gange ugentligt og sideløbende varetage individuelt selvtilrettelagte indsatser.

Kan du genkende dig selv som facilitator af to eller flere af nedenstående ’forløb’, bedes du derfor både tydeliggøre og argumenterer for dette, i den ansøgning, vi håber at få fra dig.

Gruppeforløbet ’Naturlig’vis’
Naturligvis foregår ude i naturen, hvor der laves bål, udendørsaktiviteter og refleksioner i det fri – også i dårligt vejr. Forløbet har et mentalt sundhedsfremmende og ensomhedsforebyggende fokus og henvender sig til borgere, der generelt ønsker at øve og indgå i sociale sammenhænge. Forløbet baserer sig med dette på en kontinuerlig vekselvirkning mellem information, refleksion, øvelser og erfaringsudveksling

Gruppeforløbet ’Angst’
Gruppeforløbet henvender sig til unge, der lever med angst; dette uanset om denne er diagnosticeret eller ej. Forløbet tager indledende afsæt i, at de unge skal lære både hinanden at kende og turde tale om ‘angst’, i samarbejde med gruppeforløbets to facilitatorer. Under forløbet fokuseres på at åbne op for et fællesskab med ligesindede, hvor de unge vil kunne spejle sig i ligesindede, lytte til hinanden, udveksle erfaringer, dele ideer til mestringsstrategier og blive styrket i – måske for første gang - at de langt fra er alene med deres angst. Desuden vil de unge blive tilbudt at udfordre sig selv og deres angst ved brugen af VR briller.

Gruppeforløbet ’Sport i forening’
Formålet med gruppeforløbet ‘sport i forening’ er en introduktion for unge til forskellige tilbud i Odense indenfor sport, motion, og idræt; sammen besøger vi alt fra fx badminton og hal-aktivitet til en taekwondo eller bueskytteforening. Forløbet fokuserer på at give plads til unge, der ikke føler de passer ind , unge der ikke har kendskab til tilbuddene eller unge, som blot ønsker at tilgå en fritidsbeskæftigelse. Dette med henblik på positive oplevelser med ligesindede, i rammer hvor de unge kan møde, tale og være sammen med ligesindede. Overordnet har forløbet på den vis til formål at opbygge og udvide den unges (sociale) netværk samt at klæde den unge på til selv at kunne opsøge forskellige tilbud på egen hånd, efter endt forløb.

Gruppeforløbet ’ADL’
Formålet med ADL forløbet er at tildele de unge kompetencegivende redskaber til, på selvstændig vis, at kunne udføre de ADL aktiviteter de selv oplever som vigtige for at kunne trives i eget hjem. Med dette centrerer forløbet sig om en individuel tilgang til de enkelte unges ønsker og behov; Der tages således udgangspunkt i den enkeltes mål og udfordringer og støttes op om disse, via konkrete forandringer/opgaver, den unge vil skulle ‘øve sig på’ og drage erfaringer i, til holdet mødes næste gang. I tråd med dette opfordres de unge til at udveksle erfaringer, tips og videns dele med hinanden på tværs; med dette deler gruppen således både succeser og udfordringer med det formål, at de unge kan spejle sig i og drage nytte af hinandens løsninger og erfaringer.

Om dig 
Vi forventer desuden af dig, at:

  • Du har en uddannelse som pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske, sexolog, social- og sundhedsassistent eller tilsvarende
  • Du har erfaring med målgruppen ’udsatte unge’ generelt, er nysgerrig på andre mennesker og ønsker at forstå dem, deres ageren og deres livssituation. Du synes at arbejdet med mennesker i grupper er spændende.
  • Du har erfaring med tværfagligt samarbejde, og kan arbejde med og inddrage både det professionelle og private netværk omkring den unge. Derudover skal du kunne bygge bro til frivillige tilbud i Odense Kommune
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag med forskelligartede opgaver og problematikker, som kræver at du kan handle selvstændigt, at du kan koordinere, og at du kan få din kalender til at gå op ud fra hensyn til både dig selv, dine individuelle unge og dine gruppeforløb
  • Du kan/vil cykle til dine aftaler og har gerne et kørekort
Vi tilbyder dig
  • En afdeling i rivende udvikling med medarbejderinddragelse
  • En mangfoldig arbejdsplads sammensat af forskellige faggrupper og tværprofessionalisme
  • Engagerede kollegaer med høj faglighed
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer faglig sparring (ugentlig), humor og at understøtte og udvikle hinanden
  • Supervision
  • En stor grad af frihed og fleksibilitet til selvstændigt at planlægge din arbejdsdag
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte medarbejder Sisse Frost på 30 51 61 23 eller afdelingsleder Linette Corfixen på 24 65 95 71. Du bedes sende en sms, hvori du skriver, at du ønsker en opringning i forbindelse med stillingsannoncen.  

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat den 1. september 2023.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 27. juni 2023. Vi forventer afholdelse af ansættelsessamtaler i uge 27.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=89feb147-0e6d-4054-9fec-1c90ddb8f8dc

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848666

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet