Bioanalytikerunderviser - Faglig dygtig og engageret bioanalytiker søges til en fast stilling som bioanalytikerunderviser ved Blodprøver og Biokemi på OUH i Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et job som underviser på en afdeling som møder alle UCL Odenses bioanalytikerstuderende i kortere eller længere praktikperioder er du måske den nye medarbejder vi mangler i vores underviserteam.

Vi søger en faglig dygtig og engageret bioanalytiker som har lyst til at arbejde som bioanalytikerunderviser og laboratoriekonsulent på Blodprøver og Biokemi. Du skal være fyldt med gå-på-mod og have fokus på undervisning, formidling og kvalitet.

Det skal du lave

Dine primære opgaver bliver at varetage undervisning af de studerende under deres kliniske uddannelsesforløb i afdelingen i tæt samarbejde med afdelingens fire øvrige bioanalytikerundervisere.

Herudover skal du

  • Varetage funktionen som laboratoriekonsulent for praktiserende læger
  • Undervise nyansat personale i blodprøvetagning og EKG-optagelse
  • Undervise medicinstuderende i blodprøvetagning
Vi ønsker en kollega som

  • Er autoriseret bioanalytiker og gerne erfaring med en bred faglig indsigt
  • Har erfaring med undervisning og kan lide at undervise
  • Er god til at kommunikere såvel mundtlig som skriftlig
  • Er god til at planlægge, arbejde struktureret og er i besiddelse af gode samarbejdsevner
  • Har interesse for kvalitetssikring af laboratoriearbejde udført i almen praksis
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og finder løsninger på de udfordringer, der opstår
  • Har et positivt livssyn og besidder humor og et godt humør.
Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med engagerede medarbejdere
  • Et speciale i stor udvikling, med en professionel tilgang til opgaverne og hvor patienten og fagligheden er i centrum.
  • Kvalificeret oplæring i de faglige områder du evt. ikke har kompetencer i
  • Tæt samarbejde med fantastiske og engagerede kolleger
  • Samarbejde med andre faggrupper
  • En fri omgangstone med respekt og åbenhed over for idéer og initiativer
Om os

Blodprøver og Biokemi er en tværgående klinisk afdeling på Odense Universitetshospital. Vi har omkring 230 medarbejdere, heraf er omkring 130 bioanalytikere og laboranter. Vi udfører mere end 550 forskellige biokemiske analyser på blod, urin, spinalvæske og andre vævsvæsker, heraf ca. 150 analyser døgnet rundt. Hovedparten af analyserne bliver udført på nyere fuldautomatiseret udstyr, andre mere sjældne analyser bliver udført helt eller delvist manuelt. Vi tager blodprøver og EKG på hele hospitalet og i private hjem, og modtager prøvemateriale fra praktiserende læger, speciallæger og andre laboratorier. Tilsammen udfører vi ca. 10,5 mio. rutineanalyser på laboratoriet om året.

Afdelingen er organisatorisk bygget op omkring 14 analysegrupper, som du kan læse mere om på hjemmesiden : Laboratoriespecifikke analysegrupper (ouh.dk)

Ansøgning:

Har du lyst til at være en del af en afdeling, der satser højt på tværfaglig kompetence, forskning og trivsel, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser på området.

Ansøgningsfrist: søndag den 13. august 2023

Samtaler bliver afholdt i uge 34

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Helle Weimar-Sørensen, mobil 2496 1594 helle.weimar-soerensen@rsyd.dk

Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold:

Arbejdsstedet er Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital i Odense. Løn og ansættelsesvilkår sker iht. overenskomst mellem Dbio og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Der vil være tre måneders prøvetid for ansøgere, der ikke er ansat i Region Syddanmark i forvejen.

OUH er et røgfrit hospital.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225899&DepartmentId=7396&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864437

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet