BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger to bioanalytikere til faste stillinger på fuld tid pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Dine opgaver i Erytrocytlaboratoriet bliver
- modtagelse og sortering af alle blodprøver til KIA fra sygehus- samt praksissektoren,
- blodtypebestemmelse, BAC- og BF-test på patienter forud for blodtransfusion,
- blodtypebestemmelse og fænotypebestemmelse på bloddonorer tappet i Region Syddanmark,
- antistofidentifikation og andre blodtypeserologiske specialanalyser,
- lagerstyring af KIAs frigivne erytocytsuspensioner, trombocytkoncentrater og plasma,
- klargøring af blodkomponenter forud for udlevering, fx optøning og bestråling m.m.,
- udlevering af blodkomponenter til blodtransfusion,
- kvalitetskontrol af blodkomponenter
Arbejdstider:
Erytrocytlaboratoriet er døgnbemandet. Du vil derfor efter et grundigt teoretisk og praktisk oplæringsforløb skulle deltage i Erytrocytlaboratoriets vagtordning aften og nat, i weekender og på helligdage.
Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.
Vi ser gerne at du
- har kendskab til blodtypeserologi
- har et godt humør
- er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
- har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer,
- har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service
- en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- et højt fagligt niveau
- gode kollegaer
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af blodbanken, vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.
KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt Blodforsyningsloven, vævsbankvirksomheden er underlagt Vævsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.
Der er 19 bioanalytikere i Erytrocytlaboratoriet, samt en overbioanalytiker som er afsnittets leder. Herudover er der varierende antal studerende fra Bioanalytikeruddannelsen.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Erytorcytlaboratoriet, Overbioanalytiker Berit Antonsen (2181 1519).
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
Der holdes ansættelsessamtaler d. 21 august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226067&DepartmentId=6870&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880165