Akademisk studentermedhjælper til spændende analytiske opgaver i Miljøstyrelsens HR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for analysearbejde og vil lære en masse om lønsumsstyring, refusionsopfølgning, tidsregistrering og kvalitetssikring af data? Har du lyst til at samarbejde med forskellige fagligheder og være en del af et fagligt fællesskab? Så har vi et godt job til dig i Miljøstyrelsens HR.

HR i Miljøstyrelsen
HR er en del af Miljøstyrelsens fire stabsenheder. Vi har ansvaret for at servicere enhederne på tværs af Miljøstyrelsen med HR-relaterede opgaver. Vores opgaver spænder fra rekruttering, personalejura, HR-analyser, lønsumsstyring, udarbejdelse og administration af HR-politikker og -regler, ledelsesinformation og sagsfremstillinger til direktionen, til mindre administrative opgaver, der sikrer den daglige drift.

Vi har fokus på:

  • At levere god og meningsfuld service til Miljøstyrelsens ledelse, tillidsrepræsentanter og Samarbejdsudvalg.
  • At administrere HR-området sagligt, fagligt, effektivt og med øje for den enkelte medarbejders situation.
  • At fortsat udvikle HR-dataområdet.
  • At bidrage til sikker forvaltning.
  • At være positive samarbejdspartnere.
  • At have et godt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af løn og analyseteamet som består af dig og 5 fuldtidsansatte. Teamet kendetegnes ved høje faglige ambitioner, frihed under ansvar, stor fleksibilitet, godt humør samt tværgående drøftelser og sparring på opgaver. Vi har fokus på at levere bedre faglighed, samarbejde og den service, der er nødvendig. Vi prioriterer både at sikre driften og at udvikle nye løsninger, hvilket giver mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver og udvikle både faglige og personlige kompetencer.

Dine opgaver som akademisk studentermedhjælper
Som studentermedhjælper vil du arbejde med analyser af personaledata såsom personaleomsætning, lønindplaceringer og tidsregistrering. Du vil ligeledes skulle bidrage til kvalitetssikring af data og journalisering. Du vil også være involveret i udarbejdelsen af ledelsesinformation og assistere ved udarbejdelsen af sagsfremstillinger til direktionen, SU og lønudvalget.

Generelt vil du få mulighed for at lære meget om forskellige områder inden for løn- og personaleadministration og have indflydelse på dine opgaver baseret på dine kompetencer og interesser.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er i slutningen af din bachelor eller lige er startet på din kandidatuddannelse, gerne inden for det samfundsvidenskabelige felt. Herudover forventer vi, at du:

  • Tager ansvar for dine opgaver og arbejder løsningsorienteret.
  • Har forståelse for og interesse i organisatoriske processer.
  • Har en god statistisk grundviden.
  • Er detaljeorienteret.
  • Kan arbejde selvstændig, men samtidig samarbejdsorienteret.
  • Kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt.
  • Har gode færdigheder i Excel og resten af Office-pakken.
  • Har kendskab eller lyst til at lære Power BI herunder sprogene DAX og SQL.
Vi forventer også, at du er positiv og tager initiativ til opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Der aftales faste mødedage, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.v.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 3-5 i Odense.

For at være studentermedhjælper i staten skal du dokumentere studieaktivitet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Derudover giver stillingen dig også mulighed for at udforske og skrive dit speciale inden for relevante emner i forbindelse med Miljøstyrelsen, hvor du kan kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os via hrpartner@mst.dk – Så svarer vi snarest muligt, evt. også gerne med en opringning, skulle dette ønskes.

Om Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.
Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1100 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og studie- eller uddannelsesbevis senest d. 9/8 2023.

Vi forventer at afholde samtaler d. 16/8 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170874&DepartmentId=6161&MediaId=3648&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876997

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet