BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren og balanceret leder, der stortrives med at skabe mening og resultater i en foranderlig og travl hverdag; så er 16 engagerende medarbejdere og 4 dedikerede lederkolleger klar til at byde dig velkommen på holdet.
Vi søger en afdelingsleder til Uddannelsesrådgivningen 3, som omfatter unge, der modtager uddannelseshjælp og som er aktivitetsparate, unge i ressourceforløb, unge der er på STU uddannelse samt et mindre team af mentorer jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I Uddannelsesrådgivningen 3 støtter vi Odenses unge mellem 18 og 29 år i, at påbegynde uddannelse eller opnå beskæftigelse. Det langsigtede mål er, at flere unge skal i uddannelse og job, så ungdomsarbejdsløsheden nedbringes.
Om jobbet
Vi søger en samarbejdsorienteret afdelingsleder der sætter stik i til alle relevante samarbejdspartnere for at finde løsninger i fællesskab. Uddannelsesrådgivningen 3 skal være både en veldrevet driftsafdeling og samtidig være udviklingsorienteret og nyskabende samt opdyrke og udvikle stærke samarbejdsrelationer til gavn for de unge.
Du vil få det fulde ansvar for personaleledelsen, arbejdsmiljøet og den daglige drift i afdelingen. Dine medarbejdere er både uddannelsesrådgivere, koordinerende sagsbehandlere samt beskæftigelsesmentorer. Du vil referere til områdets chef og skal sammen med hende sikre, at de politiske dagsordener og strategiske mål på området operationaliseres og implementeres i afdelingen, og at I bidrager ind i forvaltningens kerneopgave.
Du vil bl.a. blive ansvarlig for følgende.:
- At understøtte og udvikle de politiske mål og strategier på unge området i Odense
- Fortsat implementering af Odense Kommunes Ungestrategi
- At understøtte og udvikle kerneopgaven til gavn for de unge med afsæt, i flere aktuelle dagsordener på området. Blandt andet står alt for mange unge uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet, flere unge mistrives, flere unge skal have en erhvervsuddannelse og flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet.
- At stå i spidsen for at styrke og fortsat udvikle af samarbejdet med vores interne og eksterne samarbejdspartnere. Samarbejder der skal styrke de unges vej mod uddannelse og job med en målrettet plan og med det rigtige match til uddannelses eller -arbejdsmarkedet.
Uddannelsesrådgivningen 3 varetager myndighedssagsbehandlingen, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for aktivitetsparate unge, unge i ressourceforløb, herunder afvikling af rehabiliteringsmøderne for unge under 30 år. For begge grupper kan arbejdsevnen være så begrænset, at de er i risiko for ikke at komme i gang med uddannelse eller i job, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod uddannelse eller job.
Derudover består afdelingen af et mindre team på 3 medarbejdere, som løser opgaven som beskæftigelsesmentorer, og håndholdt støtter de mest sårbare unge i, at fastholde eller opnå indsatser, som kan være af sundheds- eller beskæftigelsesfremmende karakter. Samt fastholdelse i, eller opnå egen bolig, motivation og støtte til misbrugsbehandling, støtte i overgangen fra Servicelovs bostøtte/kontaktperson samt meget andet. Der udover varetager vi også sagsbehandlingen af unge i STU forløb, og vi har et tæt samarbejde med STU uddannelsen.
Vi arbejder ud fra 3 bærende principper:
Vi opgiver aldrig en ung
Vi tror på, at alle unge kan blive selvstændige. Derfor opgiver vi aldrig en ung – ikke engang hvis den unge selv har givet op. Vi tager ansvaret for at finde nye veje og muligheder, når andre ikke kan få øje på dem, og vi tager ansvaret for den gode, støttende og udviklende relation til de unge og deres familier.
Vi giver alle unge valgmuligheder
At være selvstændig handler i høj grad om at træffe valg på egne vegne. Derfor giver vi alle unge valgmuligheder i forhold til retningen for deres liv og den hjælp, de kan have brug for fra os og andre. Både livsvalg og hverdagsvalg, som tydeligt placerer ansvaret for deres liv hos de unge selv.
Vi er sekundære i de unges liv
De professionelle voksne må aldrig forblive de primære i unges liv. En vigtig del af vejen til selvstændighed er ens egen familie, venner, rollemodeller og andet netværk, som vi skal være verdensmestre i at hjælpe de unge med at dyrke. Vi skal altid være der, når der er brug for os, men jo mindre, vi betyder i de unges liv, jo bedre.
Du kan læse mere i Odense kommunes Ungestrategi her.
Om dig
I Beskæftigelses- & Socialforvaltningen er ledelse organisationens omdrejningspunkt: En effektiv ledelse balancerer det operationelle og det strategiske og balancerer også det støttende og det styrende.
Du er en sikker driftsleder, men har også interessen for og evnen til, at tænke ud af boksen og være udviklingsorienteret og kan kombinere de to. Du har en strategisk tilgang til din driftsstyring, et stærkt resultatfokus og du formår at motivere og anerkende dine medarbejdere, så de fortsat kan yde deres allerbedste. Din tilgang er anerkendende og du kan sætte tydelige rammer og mål for både drift og udvikling og således styrke og videreudvikle Uddannelsesrådgivningens faglige niveau, til gavn for de unge i vores målgruppe.
Vi forventer således af dig, at du:
- Har kendskab til beskæftigelsesområdet og ser potentialet i, og nødvendigheden af en helhedsorienteret tilgang, herunder også samspillet mellem myndigheds- og beskæftigelsesfagligt arbejde.
- Er garant for sikker drift og ansvarlig økonomistyring.
- Har skabt konkrete resultater gennem nær- og forandringsledelse
- ”Brænder” for at udvikle, ikke blot opgaven, men også medarbejderne, så deres kompetencer bringes endnu bedre i spil
- Kan give og modtage feedback og motiveres af at præstere i et team
- Kan og vil udvikle i sammenhæng med de øvrige afdelinger i forvaltningen, og kan trække på dine gode relationelle kompetencer
- Har personlig gennemslagskraft og stærke kommunikative kompetencer
- Er resultat- og handlingsorienteret og naturligt tager ledelse og viser vejen
- Kan skabe relationer og følgeskab hos dine medarbejdere og dine kolleger
- Formår at udvikle og vedligeholde en effektkultur, hvor kerneopgaven er fast, men metoder og tiltag skiftes ud, når de ikke længere er produktive.
- Har forståelse for sammenhængen mellem de unge, politikere og lovgivning og den offentlige organisation
- Er en leder der sætter retning, og understøtter medarbejderne med at prioritere opgaverne når der er brug for det.
- At du er lyttende, anerkende og møder medarbejderne der hvor de er ift. de problematikker der kan opstå, og bl.a. herigennem styrker fagligheden for såvel hele afdelingen som individuelt.
- Finder fælles løsninger sammen med medarbejderne
- Kan lede op ad og ned ad
- At du leder tillidsbaseret, og du bl.a. herigennem sikrer gennemsigtighed og struktur i din ledelse og afdelingens drift.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte chef for Uddannelse 3 Louise Eriksen på 61 15 41 85 eller afdelingsleder Henriette Møller Madsen på 24 61 53 62 for yderligere information om stillingen.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19 juni 2023.
Den 20. juni 2023 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til samtale. Ansøgere indkaldes med kort varsel og vil blive kontaktet pr. telefon den 20. juni 2023 om eftermiddagen.
Vi forventer at gennemføre 1 samtalerunde den 22. juni 2023 og 2 samtalerunde den 26. juni 2023.
Kandidater, som inviteres til 2 samtale, vil blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse i dagene mellem 1. og 2. samtale.
Om Beskæftigelses- & Socialforvaltningen
Beskæftigelses- & Socialforvaltningen arbejder hver dag på at få flere odenseanere i job og uddannelse. Det er vores kerneopgave, og vi løser den med et fast fokus på effekten – vi gør det, der virker. Forvaltningens opgaver spænder bredt, og de cirka 1400 ansatte arbejder med bl.a. jobformidling, udbetaling af ydelser, stofbehandling og tilbud til socialt udsatte. Opgaverne er vidt forskellige, men alle medarbejdere er med til at gøre en forskel, både for den enkelte borger og for hele Odense, ved at sikre at flere kommer i uddannelse og job, og at flere odenseanere er sunde og trives.
Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdssted og om forvaltningen på www.odense.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Skulkenborg 1, 1., 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=13e1c014-f47f-4e92-a0a8-7a05566b7bdb
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847014